Tour de France Manager (uden udskiftninger) – Rytteranbefalinger

Tour de France Manager – Rytteranbefalinger

Den endelige startliste er endnu ikke offentliggjort, men på baggrund af de hold, der allerede har meldt ud, er her en gennemgang af de ryttere, jeg finder interessante i Tour de France Manager – uden udskiftninger.

Har man endnu ikke læst første optakt, anbefaler jeg at starte der. Her gennemgås pointsystemet, forventningsafstemning i forhold til de fire kategorier samt et bud på trøjeskift undervejs i løbet.

Strategisk tilgang – tænk alle scenarier igennem

I managerspillet uden udskiftninger gør man klogt i at tænke fremad – ikke nødvendigvis linjeret, men også rundt i alle hjørner. Det, jeg i virkeligheden mener, er, at man er nødt til at have tænkt alle former for scenarier igennem, når man sætter sit endelige hold. Man skal selvfølgelig overveje, hvem man tror vinder det samlede klassement (GC), bjergtrøjen (KOM) og pointtrøjen (sprint) – og vær opmærksom på, at ungdomstrøjen ikke honoreres i dette spil. Ligeledes bør man tænke over etapeplaceringer og holdkonkurrencen, om end denne er en sekundær faktor.

Red Flags – vær opmærksom på styrtehistorik

Det måske vigtigste – og mest undervurderede – element, når man sætter sit hold, er at se på en rytters historik i forhold til styrt og gennemførsel. Tilbage i 2023 satte jeg mit Vuelta hold med tre fremragende valg: Kuss, Vingegaard og Roglic. Hvad der burde have været en samlet sejr, blev aldrig en realitet – et enkelt valg i kategori 2 endte med både styrt og efterfølgende DNF, og muligheden forsvandt.

Jeg nævner dette, fordi hverken du, jeg eller en helt tredje er herre over løbets gang – og der er brug for held. Man kan dog gøre sit hjemmearbejde og se på de enkelte rytteres historik for gennemførsel. Jeg bruger betegnelsen Red Flag om ryttere, jeg gentagne gange har observeret være uheldige. Fakta er, at nogle ryttere styrter mere end andre – det er uheldigt, men det gør også, at jeg vil anbefale at genoverveje, hvis man overvejer netop den type rytter.

Tænk på det som en gammel brevvægt: rytteren samler point og vægten tipper nedad – men styrter og udgår rytteren, tipper vægten den anden vej. Spørgsmålet er, om rytteren når at hente tilstrækkelige point, inden en eventuel DNF, til at holdet forbliver konkurrencedygtigt resten af løbet.

Det er også værd at have fokus på popularitetsprocenten – som jeg forventer forbliver skjult frem til spilstart, men som man godt kan gøre sig antagelser om. Har en rytter med høj risikoprofil en stor popularitetsprocent, er tabet ved en eventuel DNF relativt mindre, da de konkurrerende hold også mister rytteren. Tidspunktet for et eventuelt exit spiller dog en afgørende rolle for, hvorvidt det faktisk betyder noget.

Afsluttende bemærkning: der findes millioner af mulige ryttersammensætninger, og man kan naturligvis ikke have dem alle. Jeg vil derfor kun omtale de ryttere, jeg ser relevante i forhold til et vindende managerspil.

Kategori 1

Tadej Pogačar

Bookmakernes, eksperternes og tilskuernes favorit stiller igen til start, og han er da også den første, jeg klikker ind på mit hold. Hans lyst til at køre på cykel stikler ud af ham – han følger sjældent lærebogssløsningen for, hvordan en given etape skal køres, og det medfører tit, at han scorer markant flere point end først antaget. I år har Tour de France lavet om på sprintsystemet – formentlig for at reducere chancen for, at Pogačar også stikker af med den grønne trøje og endnu en klassifikation.

Jonas Vingegaard

Med Pogačar til start er Vingegaard den næststørste favorit til den samlede sejr, og dermed et oplagt valg. Han vil følge Pogačar’s hjul i alle scenarier – også på de dage, som måske ikke virkede oplagte inden start. Vingegaard vil placere sig fint i samtlige klassementer – undtagen sprint – når feltet når Paris, og han vil akkumulere enorme mængder point fra etapeplaceringer undervejs. Han er mindst lige så oplagt et valg som Pogačar.

Sprintere

Jeg skrev godt nok, at jeg ikke ville forsøge at redegøre for ryttere, jeg ikke ser på et vindende managerspil – men jeg understregede i artikel 1 følgende: før hver etape er der mulighed for at skifte kaptajnbindet, således at den valgte kaptajn scorer dobbelte point. Det er ekstremt vigtigt og bør tænkes grundigt igennem – helst for hele løbet ad gangen.

Man kan vælge at bytte én af de to ovenstående ud med en sprinter, hvilket giver en oplagt kaptajnkandidat på de flade etaper. Jeg holder dog fast i, at der med dette løbs tilrettelæggelse fortsat vil være rige muligheder for et godt kaptajnvalg i enten Pogačar eller Vingegaard allerede fra etape 5 – takket være deres placering i de løbende klassementer og den medfølgende „passive indkomst‟ i point.

Kategori 2

Kévin Vauquelin

Et glimrende valg – hvis det ikke var for denne nyhed: han trak sig fra det franske mesterskab efter en viral og bakteriel infektion.

Med Joshua Tarling ude er hans chancer for at bide sig fast i den gule trøje minimal, og Oscar Onley har meldt helt fra, hvilket svækker synergien på holdet yderligere. Vauquelin er p.t. et usikkert kort.

Matteo Jorgenson

Jeg sidder hvert år og overvejer, om jeg nu igen skal klikke Jorgenson ind, og det viser sig år efter år at være det rigtige. Han har ingen x-faktor og hiver næppe en kanin op af hatten – men han er stabil. En stabil motor, der kører langt på literen, og som gør, at man kan satse lidt mere ambiøst andre steder på holdet.

Juan Ayuso

Ayuso viste sig fint frem i slutningen af Tour Auvergne-Rhône-Alpes, hvor han og Skjelmose begge kørte stærkt. Ganske rigtigt kæmpede han i starten, men genfandt styrken mod slutningen – noget jeg forventer kan bære ham langt, hvis han endelig har besluttet sig for at prioritere andet end GC. Med de seneste nyheder om KOM-konkurrencen, hvor flere forhåndsfavoritter er ude, anbefaler jeg Ayuso at jagte etaper og KOM-konkurrencen. Risikoen er dog, at han kører GC og blot ender som et udmærket, men noget risikobetonet valg. Brevvægten tipper stadig. 😊

Tom Pidcock

Jeg elsker, når ryttere træffer selvstændige beslutninger – og det tror jeg oprigtigt Pidcock har gjort. Han har tydeligvis ikke nydt at køre med GC for øje og slide sig igennem. Han elsker at køre på cykel og udfordre sig selv, og en frirollestrategi, hvor han jagter etaper og muligvis KOM-trøjen, virker fuldt ud fornuftig og i tråd med hans profil. Man må forvente, at han taber tid på etape 6 for derefter at have frie hænder resten af løbet. I den rette kombination kan han være guld værd.

Maxim Van Gils

En rytter, jeg nyder at se – og mindst lige så meget at lytte til, takket være den unikke accent – er Van Gils, som virker decideret genfødt. Han er en humørridter ligesom Pidcock og har gode muligheder i løbets første uge. Med det hold Red Bull har udtaget, tror jeg næppe det er Van Gils, der afgør Remcos skæbne i GC. Remco, som efter egne udsagn er lettere end nogensinde – med samme kraft. Det må jeg se før jeg tror på det. Van Gils er et sjovt valg og lander formentlig på maks. 3 procent i popularitet – en god differentiator, hvis man vægter den slags.

Richard Carapaz

Det virker som om, at samtlige af Carapaz’ forhåndskonkurrenter har meldt fra, og det styrker bestemt min lyst til at klikke ham ind. Han er bedst i løbets sidste uge, hvor han åbner flotte etaperesultater. Dertil kommer et stærkt hold omkring sig, og jeg håber og tror på, at EF kører en splitstrategi, hvor de tester de yngre ryttere samtidig med, at Carapaz får frie tøjler mod løbets afslutning.

Carlos Rodriguez

Med Vauquelin og Onley tvivlsomme og Arensmann, der netop har kørt Giroen, tror jeg på et comeback for Rodriguez. Han virkede i god form i slutningen af Tour Auvergne-Rhône-Alpes. Ineos bør overveje at droppe GC-ambitionerne og i stedet jagte etaper – og det mener jeg afgjort, de har et hold til. Hvis der skal være en reel konkurrent til Pogačar i KOM-konkurrencen, tror jeg også sagtens, den kan komme fra Rodriguez.

Tobias Halland Johannessen

En så udadreagerende cykelrytter kan man ikke andet end holde af. Han vinder sjældent, men formår altid at køre fornuftige etaperesultater. Han er Uno-X’s GC-håb, og jeg spår ham en top 8-placering i det samlede klassement. Det vigtige for hans pointhøst vil være løbets sidste uge i de store bjerge, hvor han vil have en klar fordel i forhold til mange af de ryttere, jeg allerede har nævnt.

Lenny Martinez

Bahrain stiller til start med et stærkt hold, og holdets agenda virker tydelig: en top 5-placering i det samlede GC med Lenny Martinez som bedste bud. I bjergene har han Caruso og Tiberi i rækken. Sidstnævnte har haft svært ved at genfinde formen og virker som en helt anden rytter end i 2024 – dog stadig hæderlig på en cykel. Martinez er den fødte bjergrytter og vil have rige muligheder for at opsøge udbrud og KOM-point, hvis holdet dropper GC-drømmene og fokuserer på det.

Lennert Van Eetvelt

De managerspillere, der havde Lennert i 2024 i Vueltaen, troede nok, at vi var godt på vej mod den samlede sejr – så udgik han med sygdom efter etape 12. Det er faktisk netop den slags data, man kan bruge, når man vurderer en rytter som Ayuso. Lennert kørte fremragende og akkumulerede flot de 10 etaper, han var rask, men Vueltaen var lang uden ham. Senest udgik han igen i Giroen, og jeg vælger ham maksimalt på et „Oh My God‟-hold. Der er etaper – særlig i den første uge – hvor jeg sagtens kan spå ham hæderlige resultater, men risikoprofilen er simpelthen for høj.

Sprintere – Girmay og Frétin

Girmay og Frétin kunne være interessante valg, hvis det viser sig, at de går tidligt efter den grønne trøje. Begge er holdbare sprintere på papiret, og Girmay overraskede stort i 2024 med en imponerende Tour. Formen har dog ikke vist sig på samme niveau siden, og Frétin er et for usikkert kort for mig. Jeg vil igen pege på, at et stærkt GC-valg kan kompensere for kaptajnvalget på de flade etaper.

Cian Uijtdebroeks

En rytter, der har været længe væk grundet fysiske problemer. Det ser ud til, at holdet har formået at justere tingene, så Cian igen kan præstere på højt niveau. Han er for mig ikke et x-faktor-valg, men en pålidelig dieselmotor, som jeg spår en top 9-placering i det samlede klassement. I den rette kombination tror jeg, han fungerer godt som en stabil og sikker pointkilde.

Romain Grégoire

Ny fransk mester og et fantastisk forår i klassikerne gør, at man ikke kan se bort fra Romain. Han er dygtig, og jeg tror på, han kan få en flot start på Touren, hvis han og holdet opsøger det aktivt. Det kræver, at flere hold samarbejder på de etaper, hvor udfaldet ikke er oplagt. Jeg forventer, han har et ungt hold omkring sig – nær en enkelt undtagelse i form af GC-legenden Guillaume Martin.

Kategori 3

Magnus Cort

Den nykårede danske mester er et naturligt valg, hvis man påfører sig danskerbrillen – og jeg tror, han henter et par fine resultater hjem. Han bliver næppe en decideret pointsluger, men husker man tilbage til Critérium du Dauphiné 2024, ved man, hvad han er i stand til. At han vinder en massespurt ved DM, siger også noget om den aktuelle form. Han og Wærenskjold kommer formentlig til at dele de flade etaper – men jeg tror, at Magnus Cort ender i top 25 i kategori 3.

Alex Baudin

Igen en rytter, der imponerede i optaksløbet til Touren, hvor EF samlet forsvarede trøjen flot i mange dage. Han er min klare favorit i kategori 3, hvis min spådom holder stik om EF og deres splitstrategi med ham og Carapaz. Det værste scenarie ville være, at Baudin degraderes til ren hjælperrolle – i så fald går han fra at være et stort x-faktor-valg til blot et ok valg.

Einer Augusto Rubio

Einer ender formentlig som Cians hjælper i bjergene, men byder chancen sig, tror jeg godt, vi kan se ham gå efter KOM-point – ligesom i Giroen. Hans bedste betingelser er en Tour de France, der er afgjort inden uge 3 starter, hvilket åbner for flere udbrudsetaper.

Guillaume Martin

Det er særligt at se, hvordan han altid ender i udkanten af top 10 – men managermæssigt bør man glemme ham. Selv fra udbrud ender han dårligt placeret på etaperne, ofte som en af de sidste i udbruddet på målstregen.

Harold Tejada

Med Fortunatos afbud tror jeg, Tejada er Astanas bedste bud på en etapesejr. Han kan lidt af det hele og ender ofte med fine resultater fra udbrud. Jeg kan dog godt se ham fungere i en hjælperrolle for Higuita, som også stiller til start og har haft et godt år.

Ilan van Wilder

En rytter, som mange troede ville blive den næste Remco, er netop van Wilder. Med Landas afbud styrkes min lyst til at klikke ham ind. Jeg tror dog ikke, han bliver et fremragende valg.

Ion Izagirre Insausti

En personlig favorit er Ion Izagirre, som kører sin sidste professionelle sæson. Foråret har været sprækket med resultater, og jeg håber, han kan følge det op. Cofidis har brug for resultater, og jeg forventer, de taber tid og prioriterer etapegevinster. Han holder formentlig kæden stram, men det bliver svært at køre top 15 på de store etaper.

Jonas Abrahamsen

En rytter som Abrahamsen, der har vist sig så udbrudslystig, er et oplagt valg i kategori 3, hvis man tror på gode betingelser for udbrud. Jeg tror bestemt, Abrahamsen kommer i udbrud flere gange – men hvor mange point der reelt kommer ud af det, er jeg mere tilbageholdende med at spå.

Jordan Jegat

Forrige års klassementsoverraskelse var vel nok Jegat, som kørte et flot resultat hjem til TotalEnergies. Han så ikke skræmmende stærk ud i optaksløbet – men det kan også være et tegn på, at han rammer formen pænt til selve Touren.

Luke Plapp

En alsidig rytter, som man må forvente bidrager aktivt i opstartsfasen på etaperne. Han og Jayco overrasker ofte i holdtidskørslen, og jeg vil mene, han har flere og bedre muligheder end eksempelvis Abrahamsen.

Mathias Vacek

Vacek har formentlig kørt sig til en popularitetsprocent på omkring 20 procent efter et fænomenalt Schweiz Rundt. Jeg er selv lidt skeptisk – nok fordi jeg har brændt fingrene på ham i klassikersammenhæng adskillige gange. Han har vist sig alsidig, men med den form, han viste i Schweiz, er spørgsmålet, om han toppede for tidligt.

Mauro Schmid

Den anden halvdel af Jaycos satsning hviler formentlig på Schmids skuldre. Han imponerede ikke i hjemlandet, men havde et godt forår. Han er stærk, men jeg forventer en popularitetsprocent, der er højere end berettiget.

Max Kanter

En sprinter i kategori 3 vil sjældent være bookmakernes favorit på etaperne, og det gør ham til et lidt mere risikabelt kaptajnvalg. Til gengæld er der rig mulighed for pointhøst i løbets anden uge. I det tidlige forår vandt Kanter en etape i Paris-Nice, ganske vist ikke med det stærkeste felt. Han og Astana kan dog være et interessant bud på etaperesultater og en fin kontrast til et ellers meget bjerg- og GC-orienteret managerhold.

Pablo Castrillo

Nogen gange virker det, som om ryttere, der skifter til Movistar, præsterer dårligere end før – og de store sejre er ikke kommet efter skiftet. Han har senest vundet det spanske ITT, men på landevejen må det siges at være en skuffende placering på 23. pladsen, næsten syv minutter efter. Det tegner ikke specielt godt.

Bauhaus, Bittner m.fl.

Af sprintere i kategori 3 ud over Kanter er Bauhaus den mest interessante. Han har farten og fik også fine resultater i Tour de France 2024, inden han udgik af løbet.

Quinn Simmons

Generelt virker det til, at Lidl-Trek har mange heste at spille på til årets Tour, og det bliver svært at vælge de rigtige, når alle kommer ind med flotte resultater. Quinn har vist, at bjerge ikke sætter en stopper for ham, og han har et klart iver efter at komme afsted i morgenudbrud.

Sergio Higuita

En rytter, jeg forventer, sigter efter en top 10-15-placering i GC. Han har fundet formen, men jeg er også skeptisk i forhold til hans direkte pointbidrag på etaperne.

Søren Wærenskjold

En sprinter, der fortjener sit eget afsnit. Wærenskjold har tidligere vist, at han hører til i det absolut tungeste selskab. Han har gjort sig fri af konkurrencen fra Kristoff og må nu anses som førstemand på de flade etaper. Jeg kan dog godt se ham blive hægtet af på de kuperede etaper, og i så fald må Cort – eller eventuelt Charmig – overtage opgaven.

Tiesj Benoot

Jeg har ikke de store forhåbninger til Benoot, men efter at have set hans arbejde i optaksløbet til Touren, viste han sig flot i føringsrollen. Det er faktisk lidt det, jeg frygter vil definere hans Tour – selvom det egentlig ikke burde være Decathlon, der trækker i feltet.

Torstein Træen

En fuldstændig fremragende rytter i Giroen, der leverede mange fine etaperesultater – og det endda i kategori 4. Nu er han rykket op i kategori 3, og jeg vil være tilbøjelig til at se bort fra ham her. Jeg tror, han får rollen som luksushjælper for Tobias i dette års Tour.

Valentin Paret-Peintre

Ligesom med van Wilder steg min lyst til at klikke V.V.P. ind betragteligt, da meldingen kom om, at Landa ikke stiller til start. Det giver ham en fri rolle, og jeg håber at se ham gå aktivt efter KOM-konkurrencen. Han får svært ved at ramme morgenudbruddet på de flade etaper, men med et hold bygget op omkring Merlier må man forvente, at der frigives en eller to ryttere til lancering af udbrud på de flade etaper. I det opadgående terræn kan han selv, og hvis formen er der, kan jeg også se ham holde kæden stram i GC – eller endda gå aktivt efter det.

Kategori 4

Anthon Charmig

Når man taler om en rytter i storform, er det svært at komme uden om Charmig, som bliver ved med at imponere. Hans største chancer kommer fra udbrud, men jeg forventer også at se ham i de decimerede spurter, der måtte opstå undervejs i løbet.

Emiel Verstrynge

Jeg forventer, at Verstrynge bliver den mest valgte rytter i kategori 4. Med min track record med Alpecin er jeg dog lidt tilbageholdende – Jason Osborne-traumer sidder stadig i. Han har vist sig absolut fremragende i klassikerne, og han vil helt sikkert have frihed til at køre sit eget løb – om end jeg endnu ikke ved, i hvilken grad han skal indgå i Philipsens leadout.

Georg Zimmermann

Tæt efter Verstrynge tror jeg, Zimmermann kommer – og jeg har haft ham før. Det er typisk endt med ét til to udmærkede etaperesultater over hele løbet. Jeg synes, han vælges af for mange – enten på mangel af bedre, eller fordi man træffer beslutningen uden at have undersøgt alternativerne grundigt nok.

George Bennett

NSN har solgt alle sine GC-ryttere og er dermed et hold der skal jagte etapesejre – men det ser jeg næppe komme fra Bennett specifikt. Til gengæld forventer jeg, at han leverer flere fine etapeplaceringer, og på de store bjergetaper kan en top 20-placering vise sig at være helt udmærket.

Marco Frigo

Jeg var overrasket over, at Frigo ikke startede i Giroen, men NSN må have vurderet, at en kombination af Giro og Tour ville være for hård. Han er klart NSN’s bedste bud på en udbrydersejr, og jeg forventer, han ender som top 3 mest valgt i kategori 4.

José Félix Parra & Sebastian Berwick

Jeg forventer, at Parra placeres i kategori 4, og i så fald vil han være et fremragende valg. Han kørte fløjt i optaksløbet og har rige muligheder for både udbrud og GC-følge.

Sebastian Berwick er netop udtaget sammen med Parra, og de kan meget vel dele kaptajnskabet. Jeg er spændt på at se Berwick i Touren – og på hans placering hos holdet.dk. Ender han i kategori 4 kan man altså få en rytter der slog favoritterne i Tyrkiet.

UPS holdet har placeret både Parra og Berwick i kategori 3, hvilket jeg er noget tvivlsom omkring. Det gør dem langt mindre attraktive i hvert fald.

UAE & Visma – hjælperne som sikker pointkilde

Til sidst vil jeg pointere, hvor vigtigt det kan være at have ryttere, der leverer en stabil og sikker pointtilvækst. Her tænker jeg på ryttere fra UAE og Visma, som kan findes i kategori 3 og 4. Det er ikke herfra, etapesejrene kommer – men KOM- og sprintpoint kan sagtens dukke op, hvis hjælperens føringsarbejde falder sammen med en delmålstreg. Jeg husker eksempelvis Wellens på netop den måde. Dertil kommer sikker vækst fra holdets placering i holdkonkurrencen. Og endelig er det ikke utænkeligt, at særlig UAE forsøger sig med etapesejre fra hjælperyttere – særlig hvis løbet er afgjort tidligt. Hvilket det naturligvis ikke er. For Vingegaard vinder.

Næste artikel fokuserer på det endelige holdvalg og kaptajnstrategi etape for etape.