Tour de France Manager (uden udskiftninger) - Introduktion

Forventningsafstemning i forhold til de fire kategorier

Holdet.dk har opbygget managerspillet uden udskiftninger, så man skal vælge i alt otte ryttere. Fordelingen kan ses nedenfor – ryttere i kategori 1 er f.eks. Pogačar og Vingegaard.

Det handler altså om at vælge den ryttersammensætning, man tror kan score flest mulige point og dermed sikre sig sejren. Før hver etape er der mulighed for at skifte kaptajnbindet, hvilket giver mulighed for at score dobbelte point på netop den rytter, der er kaptajn. Det er ekstremt vigtigt og bør tænkes grundigt igennem – helst for hele løbet ad gangen – således at man altid har en kandidat klar til kaptajnbindet på hver enkelt etape.

Pointsystemet – overordnet gennemgang

Årets Tour de France åbner med en holdtidskørsel – en såkaldt TTT (Team Time Trial) – hvor holdets otte ryttere skal arbejde sammen om at nå målet så hurtigt som muligt. Etapen er flad over en god del af strækningen, men afslutter opad, hvilket favoriserer de store klassementshold (GC-hold). På holdet.dk giver pointskalaen for målstregen følgende:

For at illustrere mulighederne: har man eksempelvis tre UAE-ryttere på sit hold, og UAE vinder den første etape, giver det følgende pointregnestykke alene fra etapeplaceringen: 3 × 100 = 300 point. Har man derudover valgt en UAE-rytter som kaptajn, lægges yderligere 100 point til. Dertil kommer holdkonkurrencen – som UAE ligeledes ville føre – og det giver 3 × 20 = 60 point. Endelig gives der 60 point til den UAE-rytter (Pogacar), der krydser målstregen først, idet vedkommende vil føre løbet og dermed få de 60 point, der tildeles føreren af GC-klassementet. De følgende UAE ryttere efter Pogacar vil desuden rydde klassement bonus og det er derfor ekstra vigtigt at fylde op med potentielle vinder kandidater i så fald man også spår dem en god chance forud i løbet.

Figur 1 - Oversigt af GC efter endt 1. etape i Vueltaen 2023 - TTT, hvor DSM overraskede alle.

Jeg mangler stadig at få det bekræftet, men etape 1 er en holdtidskørsel, og pointskalaen følger den sværeste kategori: 20-17-15-13-11-10-9-8-7-6-5-4-3-2-1. Dette sikre også 60 point for en 1 plads i sprint konkurrencen. Da der ingen KOM (bjergpoint) er på første etape uddeles de ikke efter endt 1 etape.

Et forsigtigt bud på trøjernes fordeling gennem løbet

Jeg antager, at UAE vinder etape 1 med 15–20 sekunders margin, hvilket betyder, at Pogacar er i gult allerede fra dag ét. Herfra er mit forsigtige bud på trøjefordelingen således:

•        Etape 2: Pogacar beholder den gule trøje. Wellens – eller en tilsvarende stærk og eksplosiv hjælperytter – overtager KOM-trøjen. Sprint trøjen forbliver på Pogacar.

•        Etape 3: Afhænger af Vismas og UAEs temperament, men KOM skifter ejermand, sprinttrøjen ligeså – Pogacar ”forære” trøjen væk.

•        Etape 4: Ingen trøjeskift.

•        Etape 5: Sprinttrøjen skifter ejermand.

•        Etape 6: KOM skifter ejermand. Pogacar tager den gule trøje tilbage.

•        Etape 7: Sprinttrøjen skifter ejermand.

•        Etape 8–9: Ingen ændringer.

•        Etape 10: KOM skifter ejermand.

•        Etape 11: Sprinttrøjen skifter ejermand.

•        Etape 12–13: Ingen ændringer.

•        Etape 14: KOM skifter ejermand.

•        Etape 15–19: Ingen ændringer.

•        Etape 20: KOM-trøjen skifter ejermand.

•        Etape 21: Ingen ændringer.  

Der tillægges ekstra usikkerhed omkring den gule trøje, da det afhænger af UAE’s tilgang til løbet. Det vil være nogle lange uger for UAE, hvis de skal kontrollere allerede fra dag 2. Samtidig har Pogacar også styrken til at generobre trøjen senere i løbet. Jeg forventer derfor at GC-klassement byttes rundt i løbet af første uge, hvor UAE giver udbruddet snor og derfor ”giver” trøjen væk.

Kategori 4

I kategori 4 skal man foretage ét ryttervalg, og det er et valg, jeg har fundet utroligt sjovt de seneste mange managerspil – dog mest i Giroen og Vueltaen, hvor KOM-point honoreres i langt højere grad. Det åbner op for, at man i kategori 4 kan sidde med en rytter, som indtjener 60–100 point de første mange dage ved at være godt placeret i både KOM- og sprintklassementet. Det er typisk sådan, at disse ryttere er i udbrud det meste af dagen og bliver hentet af feltet hen mod slutningen af etapen – og derfor er deres point for selve etapeplaceringen relativt lave. Men formår man at ramme en rytter, som lægger fint til i de forskellige klassementer, kan vedkommende alligevel vise sig at være et fremragende valg.

Tour de France er dog et helt andet spil end Giroen og Vueltaen, fordi mængden af tilgængelige bjergpoint er markant lavere. Det gør, at jeg allerede nu tør sige, at det vil være nærmest umuligt for en ukendt rytter at vinde den samlede KOM-konkurrence og samtidig placere sig komfortabelt i spillet fra start – på den måde, som jeg tidligere er gået efter i andre løb. I 2022 kørte Magnus Cort sig eksempelvis ind i KOM-konkurrencen og havde trøjen i en lang periode – det er præcis den type rytter og situation, der kan være afgørende i kategori 4. Men 2026-ruten er fundamentalt anderledes end 2022, og den mulighed eksisterer simpelthen ikke i år.

Når kategori 4-ryttervalget altså ikke længere er begunstiget af løbende KOM-, sprint- eller GC-point – hvad så?

Her mener jeg, at man bør sætte sig ned og lave en ærlig forventningsafstemning med sig selv: hvad accepterer jeg som minimum fra min kategori 4-rytter? Hvor stor en andel af holdets samlede point skal være indtjent, når vi når til Paris? Det er svært for nye spillere at bedømme, men mit personlige bud er, at hvis en kategori 4-rytter kan indtjene omkring 1.000–1.200 point over de 21 etaper, har man ramt et bullseye.

Pointene skal primært komme fra etapeplaceringer. Med det felt af „aliens‟, der stiller til start ved årets Tour de France, er det svært at forestille sig mere end én etapesejr gå til en kategori 4-rytter – hvis overhovedet en enkelt. Her er det dog vigtigt at tænke på de sekundære placeringer og de forholdvis mange point, der kan samles ad den vej. Finder man eksempelvis en sprintertype i kategori 4, som konsekvent ender i top 10 på 6–8 etaper, er man sikret næsten 700 point alene fra topplaceringer. Dertil kommer point fra de øvrige etaper – om end man bør forvente en mere beskeden vækst her, i værste fald blot 2 point per etape.

Kategori 3

I kategori 3 kan man overordnet gå tre veje – måske fire, hvis man virkelig tror på, at KOM-konkurrencen er åben.

Scenarie 1: GC-ryttere

Man vælger ryttere, som man forventer kører med GC for øje – eksempelvis Baudin, Izagirre eller Van Wilder. Gør en rytter i kategori 3 det, kan man allerede nu afskrive KOM- og sprintpoint samt de store GC-bonusser, da jeg udelukkende anser en top 9–10-placering i Paris for realistisk. Undervejs kan der dog være point at hente, hvis en rytter rammer et godt udbrud og feltet lader det få snor, hvilket midlertidigt kan påvirke klassementet. Men det er ikke en strategi, jeg ser det store potentiale i som udgangspunkt. Point vil primært komme fra etapeplaceringer og holdkonkurrencen.

Scenarie 2: Sprintertyper

Man vælger ryttere, som forventes at begå sig på sprintetaperne – eksempelvis Kanter, Coquard eller Wærenskjold. Med sprintertyper i kategori 3 får man næppe en favorit til etapesejre, men man får en bejler, der kan drømme om en gevinst, hvis uheldet rammer de større navne. Derudover kan de i mange tilfælde lægge hæderligt til i sprintkonkurrencen – og her er Coquard det bedste bud: en rytter, som i årevis har kørt de indlagte spurter og jævnligt kæmper om sejren på stregen. Det er sjældent blevet til de helt store etapeplaceringer, men en fast top 3-placering i sprintklassementet – opnået tidligt i løbet – betyder konstante 40 point per etape. I kombination med gode etapeplaceringer er det faktisk en ganske flot kombination.

UPS Coquard er ikke udtaget, men i næste optakt berøres en sprinter jeg finder interessant i kategori 3.

Scenarie 3: Udbryderprofilen

Man vælger ryttere, som man forventer hyppigt vil være at finde i dagens udbrud – og helst med et resultat at vise til. Her kan nævnes navne som Jonas Abrahamsen og Schmid. Disse ryttere vil oftest hente deres point via etapeplaceringen, men med det rette held kan de også køre sig til noget i de klassementer, der måtte være tilgængelige. Hvor mange udbryderetaper der reelt bliver i løbet, er der kun få hold, der kender til allerede nu – nemlig de store GC-hold, som sandsynligvis allerede har planlagt, hvornår og hvordan de griber løbet an. Udbrydere får de bedste betingelser, når ingen i feltet for alvor arbejder for at hente dem ind – men det er sjældent helt så enkelt.

Man kan vælge de mere klassiker-orienterede udbrydere, som nævnt ovenfor – de kan lidt af det hele, men vil have svært ved det på de virkelig kuperede udbryderetaper. En alternativ vinkel er at gå efter en lettere klatrertype, der er gunstig over for bjergtogter og også kan høste KOM-point undervejs – eller endda jagte KOM-trøjen. Ryttere som V.V.P. falder naturligt i den kategori. Hvis de ikke er for bundet i deres roller som GC-hjælpere, er de efter min vurdering blandt de bedste valg i kategori 3, da de kan hente gode placeringer fra feltet på GC-dage – muligvis top 15 – og fra udbrud på de kuperede etaper.

Kategori 2

I kategori 2 er det oftest svært at vælge – der er altid ryttere, man ved, man „skal‟ have med, ikke fordi de vinder løbet, men fordi man ved, de er en sikker og stabil pointkilde. Her tænker jeg på ryttere som Jorgenson og Adam Yates. De har meget små chancer for at vinde en etape, men de er til gengæld helt afgørende for deres respektive kaptajner og giver løbende point fra klassementspositioner og holdkonkurrencen.

I kategori 2 finder man dog også potentielle etapevindere. Her ser jeg mod Van Gils, Ayuso og Pidcock. Alle tre er ryttere, jeg håber får friheden til at jagte udbrud og gå efter etapesejre. Det ville være synd, hvis de udelukkende kørte for kaptajnen for til sidst at ende på en top 10-placering i GC uden et eneste etaperesultat. Angriber de Tour de France med et andet mindset, bliver de markant mere interessante managerprofiler – og de kan være med til at skabe en helt anden fortælling end den, jeg umiddelbart forventer.

I kategori 2 kan man også overveje at gå direkte efter KOM-konkurrencen. Ryttere som Carapaz og Pidcock har profilen til det, men Carapaz er erfaringsmæssigt bedst i løbets tredje uge, og hans etapeplaceringer op til den fase er sjældent imponerende. Det gør det svært at forsvare en ren KOM-strategi baseret på ham alene.

Med tre valg i kategori 2 er det desuden værd at overveje, om et af dem bør bruges på en stærk sprinter. En rytter som Girmay, der går efter den grønne trøje, opnår fine etapeplaceringer og kan gøres til kaptajn på sprinterdage for at fordoble pointoptjeningen. Det åbner for en interessant og fleksibel strategi – alt afhængigt af, hvordan de øvrige ryttere på holdet placerer sig i klassementerne.

Kategori 1

Kategori 1 er paradoksalt nok den kategori, der hersker mindst tvivl om – til trods for at det er herfra, langt over halvdelen af holdets samlede point skal komme. Årsagen er simpel: både Pogačar og Vingegaard er placeret her, og de er næsten umulige at se bort fra, hvis man vil have en reel chance – i hvert fald så længe man ser bort fra styrt og andre uforudsete hændelser.

Ud over de to GC-giganter rummer kategorien også de store sprintere, som vil være oplagte kaptajnvalg på de etaper, man forventer ender i massesprint.

Da jeg løbende kommenterede Giro-managerspillet på min X-profil, anbefalede jeg konsekvent at beholde Vingegaard som kaptajn selv på de dage, hvor man klart forventede et sprint til målstregen. Begrundelsen er enkel: tabet ved at vælge forkert kaptajn er langt større end den gevinst, man kan håbe at opnå ved at skifte til en sprinter. Tag eksemplet, hvor Pogačar slutter med GC nr. 1, sprintnr. 3 og KOM nr. 2, mens eksempelvis Merlier vinder etapen. Inklusiv kaptajnbonus vil man her have vundet omkring 50–100 point ekstra på sprinteren. Men har Merlier en dårlig dag hvor styrt eller andet uheld holder ham ude af sprinten om sejren vil det resultere i 30-70 point, hvorimod en velplaceret GC-rytter henter 160 +. Her er differencen pludselig afgørende. Det er sjældent den rigtige trade-off.

Næste artikel fokuserer på konkrete rytteranbefalinger inden for de fire kategorier.