Optakt: 15. etape af Girospillet
Om optaktsskribenten
Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.
Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af
Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.
Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.
Plads til opdateringer
-
Status på optaktsholdet:
Placering: 910
Indrømmet: At sælge Vingegaard for at ramme udbrydere og dernæst være ham foruden på dagens etape har mildt sagt ikke været den bedste strategi. Jeg håber – det på trods – at mine transferanalyser har belyst både risiko og dækket langt de fleste øvrige scenarier, inklusive for Vingegaard-hold.
Overordnet vurdering i manager-kontekst:
📌 Kan beholdes: Vingegaard, Gall, Arensman, Eulalio
⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Magnier, Milan, Malucelli
⭐️⭐️ De oplagte valg: Mihkels, Magli, Groenewegen,
⭐️ De mindre oplagte valg: Vernon, Van Uden, Plowright, Ackermann, Narvaez
🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Lund, Turner, Aular, Penhoet, Lonardi, Zanoncello, Mozzato, Aerts
- Budgetrytterne: Magli, Gestel, Consonni, Loland
💥 - Dagens sats: Groenewegen (C)
NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.
15. Etape: Voghera › Milan (157km) – kandidaterne
Arrangørerne har af besynderlige årsager lagt en pandekageflad sprintetape på en søndag, hvor flest seere antages at følge med. Det bliver nok ikke særlig seværdigt, men for managerspillet er disse etaper nogle af de mest afgørende, når de ligger klemt inde mellem to bjergetaper.
Uanset hvad har etapen to favoritter: Magnier og Milan. Indtil videre har Magnier været overlegen i spurterne, men med 2 km bred boulevard som opløb, får Milan ikke bedre chancer.
Dernæst rangerer jeg Groenewegen, Malucelli, Vernon, Mihkels på en kombination af fart og top-5 potentiale. Van Uden og Ackermann er blandt de næste, og også Plowright hvis han er kommet sig over sin sygdom.
Det bedste af de billige valg har jeg ligeledes rangeret – og her synes jeg Magli skiller sig ud, da jeg forventer han og Zanoncello atter kører hver deres spurt. Går man med Milan, foreslår jeg Consonni og hvis man går med Magnier, foreslår jeg Gestel for synergiens skyld.
Endeligt forventer jeg at løbets nye pointtrøjeindehaver, Narvaez, giver det et forsøg i både pointspurten efter 50 km og i boulevardspurten, hvor han dog får det svært mod Magnier og co.
Jeg har rangeret de øvrige valg i den omtrentlige rækkefølge, jeg ville vælge dem, og har indtil videre placeret Tobias Lund her, da han som bekendt har været syg og endda kom ind som allersidste mand på 14. etape. Jeg antager derfor at han ikke er på 100 %.
Transferanalyse
Som jeg skriver, er disse sprintetaper kilet ind mellem afgørende bjergetaper, nok mest interessant for managers end for seerne, hvilket er vores held. Hvordan bør man så bære sig ad?
Der er flere muligheder. Først og fremmest er sprintetapen en kærkommen mulighed for at ’resette’ sit bjerghold og rense ud i ryttere, der ikke har performet/og eller er i planerne for 16. etape.
Jeg ser Vingegaard, Eulalio, Gall og Arensman som ryttere, der alt andet lige bør beholdes. Man kan også overveje at beholde Storer og Piganzoli, hvis de er i planerne til 16. etape. I stedet bliver Ciccone for manges vedkommende et salg, fordi han dels ikke giver sikker vækst, som i øvrigt er afhængig af Milans performance, og fordi det i skrivende stund er usikkert hvordan Visma vil håndtere 16. etape, som indirekte besegler Ciccones skæbne som enten et kanonvalg eller katastrofeindkøb.
Vingegaard-hold kommer formentlig kun til at kunne købe én af de to supersprintere, medmindre man føler for at sælge Arensman og tænke frem ved at erstatte ham med Hindley på 16. etape. Hvem af de to man skal vælge er enormt svært – på den ene side kan man forestille sig at Magnier kører efter points i den indlagte spurt og vil have pointtrøjen efter etapen – og på den anden side er boulevardspurten i Milan(o) skræddersyet til.. Milan.
Vingegaard-hold bliver dog særdeles tyndt besat uanset hvem af de to man vælger – her henleder jeg opmærksomheden på min stjernerangering for hvem man kan supplere med når budgettet kniber.
For non-Vingegaard-hold er det en kærkommen mulighed for at smide overflødie ryttere af holdet, som ikke har udsigt til genvalg på 16. etape: Ben O’Connor, Rondel og Derek Gee især, foruden Ciccone. Og endda også måske Michael Storer, nu når Hindleys appel er enorm fremadrettet.
Derfor indkøber jeg både Magnier og Milan – og supplerer med Malucelli. Jeg ville gerne have Plowright eller Mihkels på sidste plads, men midlerne er ikke dertil. Derfor ender jeg med Consonni, idet jeg gør Milan til kaptajn. Dette draft giver holdet en kærkommen fleksibilitet til at kunne indkøbe Vingegaard på 16. etape, hvis det bliver nødvendigt, som jeg berører nedenfor.
Jeg lovede til slut on request at berøre, hvornår jeg planlægger at tage Vingegaard ind igen: Jeg er en smule stædig af natur og ser ham fortsat først som et must på 19-20. etape, men jeg har på optaktsholdet givet mig selv muligheden for at indkøbe allerede på 16. etape. Der må jeg til gengæld sige, at med 14. etapes magtdemonstration in mente, har jeg svært ved at se andre hold end Visma forsøge at holde udbruddet i snor – hvad de så til gengæld har vist sig stærke nok til. Derfor vil jeg, hvis man ikke ejer danskeren, planlægge sådan at man kan indkøbe ham på 16. etape, men at man også har muligheden for at gå udenom via en kombination af GC-ryttere og udbrydere – det har jeg forsøgt nedenfor.
TheFantasyTool A-hold:
Kaptajn: Milan
Transfers: -292k (Milan, Magnier, Malucelli, Consonni)
NB: Jeg var meget tæt på at gå med én af Milan/Magnier + Malucelli + Mihkels ved at beholde Storer, og jeg tillader mig lige at sove på det.
