Optakt: 14. etape af Girospillet - Simon K. Kjær
Om optaktsskribenten
Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.
Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af
Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.
Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.
Plads til opdateringer
Opdatering kl. 10:15:
Jeg har fået flere spørgsmål/input/overvejelser siden i går:
Non-Vingegaard hold: Hvornår giver det mening at indkøbe Vingegaard eller Ciccone? Vingegaard først: Jeg synes at man udgangspunkt bør fortsætte uden Vingegaard og gå efter enten 1) at få 8 ryttere i top-15 (som mit optaktshold) eller 2) indkøbe Ciccone og endda overveje at gøre ham til kaptajn. Ciccone kommer nemlig til at indkøre ca. 370.000, hvis han er først over de første 3 bjergpas og udnævnes til den mest angrebsivrige rytter på etapen. Det er omtrentligt svarende til en 2. plads på etapen, så derfor er det helt legitimt at gå med Ciccone som kaptajn, hvis ikke man har Vingegaard, og håbe på at han spiser bjergpoints som Pac-Man spiser oste. Jeg vil kun overveje at skifte til Vingegaard, hvis det betyder at man kun har én rytter under Jan Hirts pris, der forventes at give -60.000 og nedefter. Det kræver et ret stort budget. Jeg har som hjælp til beslutningstagning lånt en oversigt over forventet vækst med tilladelse fra @Evertsykkel nedenfor.
Vingegaard-hold: Jeg synes fortsat at det er ret straight forward: Vingegaard, Eulalio, Arensman, Hirt og 4 øvrige ryttere. Hvis man har Ciccone, bliver holdet meget tyndt for de flestes vedkommende. Kan man få råd til De La Cruz + Beloki + en helt billig rytter, synes jeg alligevel at holdet ser fremragende ud. Jeg ville dog fortsat IKKE indkøbe Ciccone på Vingegaard-hold - og i stedet for gå med 8x GC fx via kombinationer af Gee, Storer, Harper, Rondel, Piganzoli, Beloki, De La Cruz, Hirt - hvis man har midlerne.
Øvrigt:
Spaziociclismo skriver at Hindley og Pellizzari ikke er helt ovenpå, og jeg vil derfor se bort fra begge
Emil Axelgaard noterer sig at Visma tillod Piganzoli at køre all-out på TT'en og derfor ser jeg endnu mere værdi i ham end i går.

Status på optaktsholdet:
Placering: 719
Overordnet vurdering i manager-kontekst:
📌 Kan beholdes: GC-ryttere og Ciccone, ingen andre
⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Gall, Hirt, Rondel, Arensman
⭐️⭐️ De oplagte valg: Gee, Storer, Piganzoli, Beloki, De la Cruz
⭐️ De mindre oplagte valg: Vingegaard, Hindley, O’Connor, Pellizzari
🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Ciccone, Mas, Rubio, HM Lopez, Poels
- Budgetrytterne: Zukowski, Scotson, Kench, Ghebreizabhier, Haig
💥 - Dagens sats: Ciccone (C)
NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.
14. Etape: Aosta › Pila (Gressan) (133km) – kandidaterne
En absolut nøgleetape venter, hvor der uundgåeligt skal bruges en masse transferkroner. Scenariet er simpelt: En kort bjergetape med to mulige udfald: Et udbrud holder eller Vingegaard vinder.
Jeg synes alligevel ikke at Vingegaard nødvendigvis skal indkøbes for dem, der ikke ejer. Der vil jeg søge alterantive veje, som jeg dækker senere.
I stedet vil jeg først kigge mod Gall, som med afstand er næstbedste mand i bjergene. Arensman har de fleste, men er også et indkøb værd.
Dernæst tror jeg på at Derek Gee er 4. bedst, mens Piganzoli har potentialet til at gå i top-15, men ikke nødvendigvis motivationen, selvom han har udtalt at han skal holde sig tæt på Vingegaard i tilfælde af defekt til danskeren.
Storer, O’Connor og Rondel bør også være sikre mand i top-15 i tilfælde af en GC-afgørelse.
Jeg er lidt betænkelig ved Redbull-rytterne Pellizzari og Hindley, der har været ramt af maveproblemer, hvor særligt italieneren synes mest ramt på søndagens bjergetape. Der er imidlertid gået flere dage, og Hindley kan være et glimrende valg for non-Vingegaard hold, hvis han er ovenpå efter sygdom.
Blandt de prisvenlige ryttere er Hirt uundværdig, og jeg foretrækker marginalt Beloki over De la Cruz.
Får man brug for en helt billig rytter, vil jeg indkøbe Haig, Zukowski, Kench i den rækkefølge – og for Ciccone-hold måske overveje Ghebreizabhier, hvis italieneren render med det hele ala Fortunato 2025.
Endeligt er jeg end ikke tæt på at sælge Eulalio, som både har en rimelig chance for at slutte i top-15 og beholde andenpladsen.
Transferanalyse
Alle hold bør købe Jan Hirt, der med afstand er den sikreste billige rytter med top-15 potentiale.
For Vingegaard-hold (Vingegaard, Arensman, Eulalio, Hirt), der ikke har købt ind på Ciccone endnu, vil jeg sigte efter at fylde holdet med GC-ryttere frem for at købe italieneren. For de flestes vedkommende, vil jeg anbefale Gall og derefter indkøbe og håbe på at trioen Beloki, De la Cruz og Hirt kører top-15. De fleste vil have mellem 6-8.5 mio til sidste rytter, hvor jeg vil prioritere Gee foran Hindley foran Storer foran Piganzoli foran O’Connor foran Rondel.
For Vingegaard-hold med Ciccone (Vingegaard, Arensman, Eulalio, Ciccone, Hirt) vil jeg fortsat strække mig langt for at indkøbe Gall som 6. rytter, men hvis det betyder at man skal ned at indkøbe to ryttere i 2,5 mio klassen, vil jeg indkøbe Gee eller Storer for at få råd til Beloki og De la Cruz.
For non-Vingegaard-hold er der mere fri leg til at være kreativ, men jeg vil såvidt muligt være tro mod min rangering af rytterne. Først skal man gøre sig det klart, om man indkøber Ciccone eller ej. Jeg hælder til at opsøge chancen for 8 ryttere i top-15, men forstår til fulde hold med mere plads i budgettet kan indkøbe Ciccone over O’Connor på nedenstående optaktshold. Sikre kort er fortsat Gall, Arensman, Eulalio. Dernæst søger jeg udenom Hirt for i stedet at indkøbe Derek Gee, Michael Storer, Rondel og Piganzoli. Det sidste spot er up for grabs og her køber jeg O’Connor i forsøget på at differentiere. Der er rigtig mange veje at gå.
Jeg samler op på spørgsmål i min post på X i en opdatering i morgen formiddag.
TheFantasyTool A-hold:
Kaptajn: Gall
Transfers: -349k (Gee, Storer, Rondel, O’Connor, Piganzoli)
