Optakt: Den store gennemgang af Tourspillet 2026

Om optaktsskribenten

Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.

Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af

Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.

Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.

Optakt til Tourspillet 2026

Kære læsere.

I år vil jeg guide jer bedst muligt igennem årets absolutte højdepunkt i (cykel)manager-sammenhæng, Tourspillet, via daglige optakter forud for hver etape. Dette er min alt-i-én-optakt til Tourspillet, som først gennemgår regler og perspektiver – mest for nye managers – og derefter går i detaljer med min analyse af Tourens første og afgørende uge med skiftende terræn og mange transfers. Til sidst følger et afsnit om de tommelfingerregler, som jeg holder mig til for at bringe mine hold i spil til en topplacering.

Del 1: Introduktion til pointgivning og spildynamik

Tourspillet er et cykelmanagerspil, hvor det overordnet set gælder om at øge holdets samlede værdi gennem hele løbet. Løbet er opdelt i 21 runder svarende til de i alt 21 etaper, fra starten i Barcelona til målet nås på Champs-Élysées i Paris om godt tre uger.

Du starter med 50.000.000 kr. og skal sammensætte et hold på 8 ryttere, som er prissat af Swush/holdet.dk fra de billigste på 2,5 mio. – som fx allround-hjælperytteren Alex Kirsch fra Cofidis – og op til henholdsvis 14 og 17 mio. for Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. Man må maksimalt have 2 ryttere fra samme cykelhold.

Efter hver etape ændrer rytternes værdi sig alt efter, hvordan de præsterer i virkelighedens løb. Denne værdiændring kaldes “vækst” og kan komme fra flere forskellige kilder. Vigtigst kan en rytter stige i værdi ved at placere sig højt på etapen (top-15). Det giver typisk mellem 400.000 og 500.000 at vinde etapen. Dernæst kan ryttere tjene vækst ved at ligge godt i det samlede klassement (føreren af løbet får typisk 125.000 pr. etape), tage spurt- eller bjergpoint (60.000 for at vinde dagens pointspurt eller et bjerg uden for kategori), vinde eller forsvare en trøje, få holdbonus (hvis fx Vingegaard vinder etapen, indtjener fx Hagenes 60.000) eller blive kåret som mest angrebsivrige rytter. Derudover gives der point for antallet af ens ryttere på holdet, som slutter i top-15 på etapen (op til 400.000), den såkaldte etapebonus. Ryttere kan også vækste negativt (-3.000 vækst pr. minut tabt til etapevinderen) eller desværre udgå (-50.000). Endelig skal man vælge en kaptajn, som giver dobbeltpoint, på hver etape.

Transfers, timing og værdi

Etapeprofilerne er forskellige fra dag til dag. Fx byder 4. etape formentlig på udbrud, 5. etape på spurt, 6. etape på klassementskamp og 7.-8. etape på spurt igen. Når der skiftes sådan mellem terrænet, kan det sjældent betale sig at beholde den samme rytter hele vejen. Derfor skal der skiftes fra udbrydere til sprintere til bjergryttere og tilbage til sprintere igen.

Her kommer et af de vigtigste elementer, som giver anledning til strategi og analyse: Ved skift mellem ryttere forekommer et transfergebyr på 1 % af rytterens værdi. For at sætte det i perspektiv koster det altså 140.000 at skifte Jonas Vingegaard (pris 14 mio.) ud. Og han kan endda ligge godt til samlet (hvis han fx er nummer 2 samlet, vil det passivt indtjene 90.000 på en sprintetape). Så skal en erstatning altså lave 140.000 + 90.000 = 230.000, svarende til ca. en 4.-plads på en sprintetape. At afgøre, hvornår man beholder klassementsryttere – og hvor mange – på etaper, hvor de ikke normalt kan gøre sig gældende, er blandt de mest afgørende elementer i Tourspillet.

Kort sagt handler spillet om timing. Du skal ramme de ryttere, der passer bedst til den/de kommende etaper, men samtidig undgå at bruge transfers for aggressivt, da transfergebyret æder for meget af gevinsten.

Del 2: Tour de France - den første uge

Nedenfor gennemgår jeg kort etaperne i den første uge, altså hvilken betydning de har for dynamikken i selve løbet, men også for valgene af ryttere i managersammenhæng. Derudover giver jeg også mine bud på ryttere, der kan gøre sig gældende, selvom jeg er lidt udfordret af, at der i skrivende stund kun officielt er udtaget ryttere på få hold, og at holdetdk’s prissætning mangler for flere af holdene. Og lad det være sagt med det samme: Første uge er i år historisk svær for managers, fordi etapeterræn – og dermed favoritterne – skifter fra etape til etape. Vi skal helt frem til 7.-8. etape for med nogenlunde sikkerhed at kunne konkludere, at samme ryttertype – sprinterne – kommer til fadet på begge på hinanden følgende etaper.

1. etape: Barcelona › Barcelona (19,4 km) – TTT

[etapeprofiler er fra Tour de France officielle roadbook]

Tour de France starter for første gang længe med en holdtidskørsel. Ligesom i de forgangne år i Paris-Nice er vinderen det hold med den første rytter over stregen, og rytterne får deres egne individuelle tider i klassementet. Ruten taget i betragtning betyder det, at holdene vil køre all-out på den flade del og ’skyde’ deres kaptajner af på de to bakker op til Montjuïc.

Det er én af de bedste chancer længe for at se en dansker – Vingegaard – i gult. For managerspillet betyder det, at man skal se i retning af både kaptajner, der kan ligge i den samlede top-10 efter etapen, og ryttere, som kører på hold, der har en chance for at gå i top-5 på holdtidskørslen.

Det bliver svært at være kreativ, hvis man ønsker at starte løbet både med Pogacar og Vingegaard på grund af deres priser. Der er end ikke råd til at indkøbe Jorgenson og de 5 billigste ryttere i spillet, hvis man går med begge. Jeg havde Visma som ret klar favorit, men med afbud fra Van Aert og en forslået/eller et forestående afbud fra Affini kan det tippe balancen over mod de andre tempostærke hold.

Bud på vinder: UAE, Visma, Netcompany-INEOS, Red Bull, Decathlon

2. etape: Tarragona › Barcelona (169,2 km)

Allerede når man sætter holdet på 1. etape, bør man skele til, hvem der kan gøre sig gældende på 2. etape, hvor der er mange flere point på spil. Her byder etapen på en drønhård omgang i Barcelona og bakkedraget Montjuïc, som også kendes fra Catalonien Rundt.

Jeg har en ret klar forventning om, at etapen vil blive kontrolleret stramt og kørt drønhårdt med udskilning bagfra, så kun de bedste GC-ryttere og puncheurs er med til mål. Og jeg har en vis slovener som ret klar favorit. På den baggrund bliver Pogacar svær at undvære, særligt hvis han kun er få sekunder fra den gule trøje efter holdløbet.

Jeg forventer, at etapen bliver så hård, at Vingegaard, Del Toro, Evenepoel og Vauquelin også er at finde i top-10, ligesom jeg forventer, at Van der Poel kommer til løbet i blændende form og er en reel, men mere usikker, vinderkandidat. Og så har jeg fidus til Aranburu i skrivende stund. Det er med at fylde på med GC-ryttere og typer som ham.

Man kan også kigge sig om efter billige Caja Rural-ryttere, som vil i udbrud og tjene point særligt via spurt- og bjergpoint, men det er udelukket, at de kan køre sig i top-10 på den baggrund. Joel Nicolau (2,5) kan dog i hvert fald holde længe, hvis det er ham, som kører afsted.

Bud på gode managerkandidater: Pogacar, Del Toro, Van der Poel, Evenepoel, Vauquelin, Vingegaard, Aranburu, Joel Nicolau

3. etape: Granollers › Les Angles (196,2 km)

Etapen her bliver formentlig den mest afgørende at ramme rigtigt, for det kan både ende i en favoritafgørelse – formentlig i en større gruppe – eller i en udbrudssejr. Det afhænger meget af, hvem som har førertrøjen efter 2. etape: Alle andre end Pogacar vil formentlig holde fast i den med næb og klør, således også Vingegaard og Visma. Men det kræver omvendt mange ressourcer at kontrollere.

Jeg hælder for nu til, at et udbrud afgør etapen, men det bliver sværere og sværere at komme med præcise forudsigelser, jo længere løbet skrider frem. Ligeledes er der i skrivende stund meget få hold, som har udtaget deres Tour-trup – og endnu færre som holdetdk har fået prissat.

Bud på gode managerkandidater: Aranburu, Van Gils, Baudin, Vacek, Simmons, Charmig, Askey, Plapp, Engelhardt, Velasco, Van Wilder, Castrillo, Nicolau

4. etape: Carcassonne › Foix (182,4 km)

Og endnu sværere bliver det at forudsige 4. etape, da det meget vel kan have været en udbryder, som har ramt jackpot med førertrøje og etapesejr på 3. etape. Uanset hvad bliver etapen hamrende svær at kontrollere, og jeg ser kun potentiale for samling, hvis et hold som Lidl-Trek med Mads Pedersen eller INEOS med Godon sammen med førertrøjeholdet går sammen om kontrol.

Bud på gode managerkandidater: Aranburu, Vacek, Simmons, Mohoric, Askey, Engelhardt, Abrahamsen
I en spurt: Pedersen, Godon, Philipsen, Girmay

5. etape: Lannemezan › Pau (158,3 km)

Så bliver det tid til den reelt set første forudsigelige etape. Der er ikke meget til hinder for, at vi bør få den første massespurt i årets Tour – og dermed fordelt de i alt 90 point, man kan opsamle ved både at vinde etapen og pointspurten.

Vigtigst er det, at rytteren, der slutter helt nede på 12.-pladsen, står til at hjemtjene knap 100.000 (97k) i vækst, og derfor markerer etapen første gang, hvor man skal overveje antallet af sprintere versus GC-ryttere, som skal ind til etapen efter.

Bud på gode managerkandidater (NB: startlisten er slet ikke komplet): Merlier, Philipsen, Kooij, Kanter, Wærenskjold, Fretin, Bauhaus

6. etape: Pau › Gavarnie-Gèdre (186,4 km)

Allerede på 6. etape får vi tryktestet, hvem af klassementsrytterne der har gjort sit hjemmearbejde, når mægtige Tourmalet passeres med ca. 40 km til mål. Til gengæld slutter etapen med en blød, længere finalestigning med knap 4 % stigning.

Derfor ser jeg flere scenarier: Pogacar (og Vingegaard) kører fra alt og alle på Tourmalet og holder alle andre bag sig; Pogacar og Vingegaard viser, at de er de stærkeste på Tourmalet, men der sker en regruppering på nedkørslen og et taktisk spil på den lange, ikke-stejle finalestigning; endelig udelukker jeg ikke, at der køres passivt på Tourmalet, og at etapen ender i en fuser (eller udbrud), selvom jeg ikke tror på det.

Bud på gode managerkandidater: Pogacar, Vingegaard, Del Toro, Paul Seixas, TH Johannessen, Evenepoel, Lipowitz

7. etape: Hagetmau › Bordeaux (175 km)

Som manager skal man atter være omstillingsparat, når 7. etape byder på endnu en stensikker massespurt i Bordeaux, der er kendt som et sprinterparadis. Jeg ser hverken vind, vejr eller distance være i vejen for en sprint, og da også 8. etape byder på spurt, forestiller jeg mig her at indkøbe 8 sprintere til de to på hinanden følgende etaper.

Bud på gode managerkandidater (NB: startlisten er slet ikke komplet): Merlier, Philipsen, Kooij, Kanter, Wærenskjold, Fretin, Bauhaus

Konklusion på første uge

Overordnet set giver den første uges skiftende terræn en mulighed for dygtige managers, der læser etaperne rigtigt, for at skille sig markant ud. Jeg ser det så godt som umuligt at undvære Pogacar, da jeg ser UAE ende som minimum 2’er i holdløbet – og dermed formentlig Pogacar på den samlede 2.-plads efter 1. etape – og har ham som storfavorit til 2. etapes kuperede afslutning i Barcelona.

Jeg håber at kunne supplere ham med Vingegaard, da Visma stadig må være marginale favoritter til TTT’en, men den stjerne er falmet så meget med Van Aerts afbud og Affinis styrt, at jeg ser perspektiv i at undvære danskeren. 3. etape bliver enormt vigtig at læse rigtigt, da en udbryder kan ramme jackpot med etapesejr og førertrøje og formentlig holde trøjen til 6. etapes bjergslag på Tourmalet.

Del 3: At bringe sig i spil til at vinde

Jeg tillader mig at bruge en lettere omskrevet del af afsnittet herom, som jeg skrev i min optakt til årets Girospillet:

Hvordan bringer man så sig selv bedst i spil til en topplacering? Her er mine key take-aways:

Tænk over hver eneste transfer

Det lyder simpelt og banalt, men der var sølle 30.000, som adskilte 1.- og 3.-pladsen i Girospillet sidste år – og 85.000 mellem 3.- og 4.-pladsen i år. Konkret handler det om at tænke strategisk også ved transfers af de helt billige ryttere. Vær påpasselig med at købe én 2,5 mio.-rytter til den kommende etape for at skifte til en anden rytter i samme prisklasse dagen efter, da transfergebyret hurtigt løber op over tid.

Man bør ved enhver transfer overveje følgende: “Hvad skal denne rytter opnå af vækst på de næste etaper, for at det bliver en god forretning?”

Kig flere etaper frem

Det er nemt at læse eksempelvis Emil Axelgaards – i øvrigt helt eminente – optakter og sætte holdet med de ryttere, han rangerer højst. Og gentage dagen efter. Og dagen efter igen. Man skal blot huske, at han rangerer efter vinderpotentiale – og ikke chance for at gå i top-10 eller top-15.

Man ser ofte en sprintetape klemt inde mellem topbjerg- eller mellemetaper sent i løbet – og således også i år på 15. etape. Ret ofte er der ræson i at beholde relativt flere klassementsryttere, end hvad flertallet gør, når man blot har favoritten til en spurt som kaptajn. Transfergebyrer har, baseret på erfaringerne fra tidligere års Grand Tour-spil, haft tradition for ofte at æde en sprintupside op.

Ændringer fra tidligere spil

Den dynamik ændrer sig formentlig til årets Tour: Den mest markante ændring er, at der i år på 5 etaper, der forventes at ende i en fuld massespurt (5., 7., 8., 11. og 12. etape), er hele 70 point til vinderen og også flere point til øvrige ryttere i top-10. Da hvert point giver 3.000 i vækst, er der hele 60.000 mere til vinderen af disse sprintetaper end tidligere. Med kaptajnbonus er det dobbelt op, altså 120.000 mere til vinderen end før.

Det gør spillet meget mere følsomt og volatilt for, hvad der sker i massespurterne, som oftere end andre etaper er præget af tilfældigheder. En anden vigtig pointe er, at rytterne i top-10 på etapen også får relativt flere point. Overordnet set er der mere incitament til at købe ind på sprintere frem for at beholde klassementsryttere på sprintetaper, der er klemt inde mellem hårde etaper, som fx 5. etape.

Følg mængden vs. tag chancer

Trendlisten – og Axelgaards fremragende optakter – er et tveægget sværd for dedikerede managerspillere. På den ene side er ’fiduserne’ til den givne etape udpeget og opdaget – og trendlisten ensrettet – hvor få ryttere har enormt ejerskab. Omvendt skaber Axelgaards påvirkning en mulighed for at opsøge risiko og upside ved at gå efter ryttere, som trender lavt.

Og det kan altså lade sig gøre: Jeg gik – i al beskedenhed – fra en placering som ~125 overall til ~20 overall i sidste års Tour på udbrudsetapen, som Tim Wellens vandt. Axelgaard havde rangeret ham lavt, da han havde brugt kræfter i Pyrenæerne og sandsynligt skulle se efter Pogacar i feltet. Han trendede endda negativt. Jeg var overbevist om, at hvis først han kom afsted på en etape, som passede ham perfekt, ville han køre top-3. Skæbnen ville, at han kom afsted i et klasseudbrud og gjorde det færdigt.

Hvornår skal man så søge andre veje end mængden? Det afhænger af et sammensurium af flere ting: løbets dynamik, om rytteren er i spil til at tage førertrøjen i det rette scenarie, ejerskab og ikke mindst hvordan man ligger samlet i Tourspillet, hvad ens mål er, og hvad man tør risikere at miste.

Min managerpersonlighed er indrettet sådan, at jeg vil opsøge enhver given mulighed for at differentiere mig fra mængden og har følgende tommelfingerregel: Hvis to ryttere har ca. lige stor chance for at ramme et udbrud/køre top-15 i en spurt, vil jeg altid gå efter rytteren med lavest ejerskab.

Actionbias og paniktransfers

Jeg har prøvet det adskillige gange: at sidde op til deadline med et hold, jeg satte aftenen før, og så pludselig ændre det i det sidste kvarter frem til etapestart – og typisk bruge en transfer mere, end jeg burde, ville og havde planlagt. Derfor har jeg den aftale med mig selv, at ser jeg ikke noget af afgørende betydning i rytterinterviews op til start, forbliver mit hold, som jeg hele tiden havde planlagt og ønsket det.

Og så har jeg den tommelfingerregel, at er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skal skifte en rytter for en anden eller ej, beholder jeg som udgangspunkt den rytter, jeg har på holdet, med det formål at minimere actionbias.

....Tak for at læse med! Da jeg er i Barcelona til konference hele onsdag-torsdag, lander min optakt til 1. etape fredag, dagen inden start. Jeg satser derudover på at nå at lave en videooptakt. Og selvfølgelig kommer der også en TFT-miniliga med præmier.

Værktøjer til Tourspillet 2026

Vil du omsætte analysen til point? Brug vores datadrevne Tourspillet-værktøjer: de bedste spillervalg efter forventede point, byg dit optimale hold og kampprogram og etapesværhed. Læs også vores store strategiguide til Cykelspillet på holdet.dk.