Vueltaspillet: 2. etape

Om optaktsskribenten:

Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.

Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af
Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.

Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.

Overordnet vurdering i manager-kontekst:

⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Ciccone, Pidcock

⭐️⭐️ De oplagte valg: Vingegaard, Langelotti, Sobrero

⭐️ De mindre oplagte valg: Fisher-Black, Christen, Frigo

🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Almeida, Pellizzari, Buitrago, Gaudu, Ayuso, Jorgenson, Molard, Verre, Craps, Lecerf, Neururkar, Turner, Bagioli

💸 - Budgetrytterne: Azparren, Amanuel Ghebreigzabhier

💥 - Dagens ’Tim Wellens’-punt: Sobrero (C)

Opdatering 24/8 kl 10:15

Status på holdet

1. etape endte i den forventede massespurt, og holdet kom hæderligt fra start med points fra Philipsen (C), Vernon, Mihkels og Turner (som desværre blev skubbet og tabte kæden i spurten). Tilmed endte holdet som det bedste af mine i alt 5 hold, og dermed er motivationen om end endnu større for at avancere.

Desværre faldt ’sikre kort’ som Aniolkowski og van Uden igennem.

Placering: nr. 856

2. etape: Alba – Limone Piemonte

Etapescenarium: 50 % spurt blandt Ciccone-typer, 10 % spurt blandt Mads P-typer, 30 % udbrud.

 

Dagens etape er formentlig den mest svære at forudsige og derfor også mest afgørende, fordi den falder tidligt, og førertrøje samt størstedelen af top-10 skifter hænder. Vi taler om en afslutning i knap 1400 m højde (9,8 km; 5,1 %) hvoraf de sidste 1,5 kilometer ifølge roadbook’en stiger med 7-8 %. Jeg forventer at mange af de hold, som ikke har en oplagt vinder, vil opsøge udbruddet. Men med knap 150 km med fladt og lettere stigende terræn, forventer jeg at hold som LIDL-Trek for Ciccone og Q36 for Pidcock vil gøre alt for at give deres kaptajn en gylden chance for nogle dage i førertrøjen. Igen - for en dyberegående taktisk analyse uden streng managerfokus, anbefaler jeg at læse eksempelvis Emil Axelgaards optakt, når den bliver tilgængelig.

 

Vi kigger ind i at 7-8 ryttere skal skiftes på holdet. To ryttere, jeg absolut ikke vil undvære, er Giulio Ciccone (9.5) og Thomas Pidcock (8.6). Dette både fordi de begge har vist enorm form i hhv. San Sebastian og Arctic Tour of Norway, og fordi de kan beholdes til 3. etape hvor Pidcock kan køre med om sejren, og Ciccone kan få holdbonus for Mads P – foruden points for deres samlede placering. Jeg har generelt ikke megen tiltro til Pidcock, som jeg gik helt udenom i Girospillet 2025, men jeg mindes et nyligt tweet fra en ekspert, som estimerede Pidcocks watt/kg på Målselv-etapen (3,7 km; 7,9 %) i Arctic Race, var blandt det bedste som nogensinde er målt – selv bedre end Pogacar! Læs selv nærmere her: https://x.com/CyclingGraphs/status/1955180874472824852

Næste to ryttere, som er tæt på uundværlige, er Matteo Sobrero (4.0), som er født i startbyen og viste højt niveau på tilsvarende stigninger i Polen Rundt – han kan tænkes en rolle i både et udbrud eller favoritspurt. Victor Langelotti (3.5) kørte en af de mest absurd imponerende spurter på 6. etape i Polen Rundt, jeg kan huske, i ligeledes tilsvarende terræn.

Så er der danskerne. Jonas Vingegaard (15.0) er bookmakernes favorit i skrivende stund, og der er en betydelig chance for at afslutningen er hård nok til at han slet og ret kører fra feltet på den sidste kilometer. Jeg ser ham dog få værdig modstand af Ciccone og Pidcock. Mads Pedersen (13.5) er for dyr en herre at satse på, når der er en ret stor risiko for at han ryger af inden spurten op mod mål.

Jeg har pæne forventninger til at klassementryttere som Matteo Jorgenson (8,0), Juan Ayuso (11,5), Giulio Pellizzari (8,0), Antonio Tiberi (9,0) og Egan Bernal (8,0) kører top-15, mens Joao Almeida (12.0) har udtalt at han mangler noget form efter Tour-styrtet, og Santiago Buitrago (7,0) og David Gaudu (7,0) ikke har kørt løb i evigheder.

Finn Fisher-Black (4,5) var hæderligt kørende i Polen Rundt og er venligt prissat – det samme kan man ikke sige om uprøvede men talentfulde Leo Bisiaux (5,5) og William Lecerf (5,5). Jeg forventer at Fabio Christen (4,0) er hjælperytter for Pidcock og Bagioli (5,0) for Ciccone.

I et udbrud vil Jay Vine (7,0) være mit bedste bud, da han på besynderlig vis tabte tid på 1. etape – hvis altså det ikke skyldes sygdom. Marco Frigo (4,0) er ligeledes et godt bud, som tilmed også kan køre top-15 blandt favoritterne på en god dag nu hvor kaptajn Darek Gee ikke er med i løbet. Romo, Castrillio, Ryan, Molard, Conci og billige Zwiehoff er bud på ryttere som ofte rammer udbruddet, men får svært ved at vinde.

I det helt billige leje er Xabier Azparren (2,5) det mest oplagte valg, da han kører hæderligt opad og kan give holdbonus for Pidcock – alternativt Amanuel Ghebreigzabhier (2,5), som kan give holdbonus for Ciccone og Mads P på 3. etape.

Endeligt kan det måske svare sig at beholde Ben Turner (6,1), som nok ikke sidder med, men er en sikker mand til 3. etape – en 1:1 erstatning skal lave omkring 120.000 vækst.

Managerbotten.dk – A-hold:

Bemærk: Mit kaptajnvalg falder for nu på Vingegaard. Det kan synes defensivt – men der kommer mange chancer til at spille mere vovet over de næste tre uger. Jeg opdaterer optakten hvis rytterinterviews, odds-ændringer eller andet skulle give anledning til ændringer.

Ved udgivelse (23/8 kl. 23:10) er jeg 50 % Vingegaard, 35 % Ciccone og 15 % på Pidcock kaptajn.

Alternativt hold:

Her gås all-in på en favoritafgørelse, hvor Ciccone overspurte Vingegaard. Det står én frit for at vælge Buitrago over fx Tiberi eller Jorgenson og opgradere Ghebreigzabhier