Vueltaspillet: 16. etape

Om optaktsskribenten:

Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.

Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af
Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.

Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.

Opdatering 9. september kl. 12:20:

Javier Romo skiftes til Abel Balderstone, da han ser for forslået ud til at gøre sig gældende i udbrud i dag. Læs mere her: https://x.com/AeselFC/status/1965359455853576410

Status på holdet

Mads Pedersen sørgede som den eneste på holdet for fest og glade dage ved at leve op til favoritværdighed og prisskilt, som kastede et avancement på 122 pladser af sig. Campenaerts blev syg og skiftet ud i sidste øjeblik.

Placering: 1.322

Overordnet vurdering i manager-kontekst:

📌 Beholdes: GC-rytterne i top-8, Javier Romo, Harold Tejada, Santiago Buitrago, Eddie Dunbar, Juan Ayuso

⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Joao Almeida, Tom Pidcock, Jai Hindley

⭐️⭐️ De oplagte valg: Jonas Vingegaard, Matthew Riccitello, Giulio Pellizzari, Felix Gall, Sepp Kuss

⭐️ De mindre oplagte valg: Javier Romo, Kevin Vermaerke, Harold Tejada, Eddie Dunbar

🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Juan Ayuso, Jay Vine

💸 - Budgetrytterne: Abel Balderstone, Jaume Guardeno, Guillermo Martinez, Markel Beloki, Mario Aparicio

💥 - Dagens ’Tim Wellens’-punt: Pidcock (C)

16. etape: Poio  ›  Mos. Castro de Herville   (167.9km)

Etapescenarium: 70 % udbrud, 30 % favoritkamp

I går vendte jeg dilemmaet Jonas Vingegaard og/eller Joao Almeida, hvor jeg kom frem til at Jonas Vingegaards prisskilt på 18.3 mio. gerne skal kaste etapesejre af sig for at gøre en forskel – og at etapen i dag meget vel kan ende med en udbrudssejr, måske endda med endnu en holdbonus til Almeida.

Selvfølgelig beholder man Vingegaard og Almeida, hvis man har dem – det giver ikke strategisk mening at skifte hest nu. I stedet vil jeg fokusere på hvem i laget under dem, man bør prioritere henover de næste tre dage – med prisskiltene in mente.

Her er jeg ikke overraskende kommet frem til, at Jai Hindley er det klareste must-have, da han er tredjebedst i bjergene. Dernæst foretrækker jeg Tom Pidcock, da han vil være favorit til dagens etape i det tilfælde at Q36 får hentet udbruddet, og at jeg forventer at han vil være på niveau med Giulio Pellizzari og Matthew Riccitello på den vigtige bjergetape onsdag. Riccitello er fortsat et must til prisen, og Pellizzari versus Felix Gall er et tæt på 50:50 valg, når Pellizzari både er billigere, en anelse mere eksplosiv og får points for ungdomstrøjen. Jeg forventer til gengæld ikke det store af alle ovennævnte ryttere på enkeltstarten torsdag.

Af udbrudskandidater har jeg atter mest tillid til Harold Tejada, som jeg virkelig håber forsøger sig. Det kan kaste både etapesejr og et avancement et stykke ind den samlede top-10 af sig. I tilfælde af en favoritafgørelse, kan han endda også køre top-10 på etapen.

Dernæst ser jeg værdi i Kevin Vermaerke og Javier Romo, som begge besidder evnen til at ramme et udbrud og har et topniveau til at gøre det færdigt. Romo styrtede dog desværre som følge af en demonstrants klodsede indtrængen på ruten søndag. 

Dernæst er halvdyre Eddie Dunbar et godt valg og formentlig blandt de stærkeste udbrudskandidater målt på rene klatreevner, hvis ikke Juan Ayuso eller Jay Vine går med. I managerforstand er de dog alt for dyre og risikable at satse på.

Og så er der igen et væld af prisbillige ryttere som kan gøre sig gældende i den rette gruppe – i prioriteret rækkefølge: Abel Balderstone, Jaume Guardeno, Guillermo Martinez, Markel Beloki, Mario Aparicio.

Managerbotten.dk – A-hold: 

Kaptajn: Joao Almeida

Transfers ind: Tom Pidcock, Giulio Pellizzari og Kevin Vermaerke

Transfers ud: Mads Pedersen, Nico Denz, David Gonzalez

Alternative hold: Sats på at Vingegaard præsterer bedre end Almeida i løbet af de næste tre dage og gå udenom portugiseren.