Vueltaspillet: 13. etape

Om optaktsskribenten:
Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.
Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af
Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.
Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.
Overordnet vurdering i manager-kontekst:
📌 Beholdes: Jonas Vingegaard, Tom Pidcock, Joao Almeida
⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Jonas Vingegaard, Joao Almeida, Matthew Riccitello
⭐️⭐️ De oplagte valg: Jay Hindley, Felix Gall
⭐️ De mindre oplagte valg: Tom Pidcock, Giulio Pellizzari, Matteo Jorgenson, Sepp Kuss, Mikel Landa
🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Giulio Ciccone, Jay Vine, Egan Bernal, Juan Ayuso, Harold Lopez, Harold Tejada
💸 - Budgetrytterne: Markel Beloki, Jaume Guardeno, Mario Aparicio, Abel Balderstone
💥 - Dagens ’Tim Wellens’-punt: Almeida (C)
Status på holdet
En udbrudsetape, hvor 52 mand kommer afsted, men hvor Marco Frigo ikke gør, siger meget om hvordan holdet er kørende. Dertil fik Ayuso endelig sin 2. etapesejr for at gøre livet ekstra surt for managers, der havde solgt ham en af de seneste dage.
Placering: 1.783
13. etape: Cabezón de la Sal › L'Angliru (202.7km)
Etapescenarium: 15 % udbrud, 85 % favoritkamp
Lad det være sagt med det samme: Jeg har meget stor tiltro til at Visma, og måske UAE, vil gå benhårdt efter at få et harmløst udbrud afsted, så deres kaptajn kan vinde. Det er nemlig D-dag for klassementrytterne, når de skal op ad ét af de allerhårdeste bjerge der jævnligt bruges til cykelløb: Angliru.
Hvem kan så gøre en forskel i managerspillet?
Jeg formoder at størstedelen, som mig, har lært lektien og hentet Jonas Vingegaard tilbage efter et fejlslagent eksperiment at udlade ham. Ellers er det ved at være sidste udkald nu. Samtidig vil jeg nødigt undvære Joao Almeida, hvis kontrollerede kørestil matcher perfekt med dagens målbjerg, hvor kræfterne skal doseres rigtigt.
Har man allerede som mig købt Tom Pidcock, beholder man han ubetinget, selvom utvivlsomt stod som et bedre køb for få dage siden – og som demonstranter fik forpurret. Skulle man i stedet sidde med Giulio Ciccone, synes jeg et skift er oplagt, da han viser mere og mere tydelige træthedstegn.
Her vil jeg i prioriteret rækkefølge kigge mod Felix Gall, som befinder sig på en imponerende 5. plads inden vi for alvor rammer hans terræn – lange og hårde målbjerge. Jeg vil også købe Jay Hindley ind før jeg køber Pidcock, da han med sin pris kan give plads til endnu en klassementskandidat.
Matthew Riccitello er tæt på et must-have, da han er allerbedst på hyperstejle bjerge, og hans pris og samlede placering gør ham uundværlig.
I næste geled finder man Giulio Pellizzari og Matteo Jorgenson.
Det er meget svært at pege på kandidater i mellemprislejet, men hvis financerne skulle række, har Louis Meintjes, Harold Lopez og Jan Hirt potentialet til at gøre det en anelse bedre end enabler-rytterne nævnt nedenfor. Og da Jonas Vingegaard synes ret sikker på at vinde etapen, hvis den som forventet afgøres fra en favoritafgørelse, er Dylan van Baarle formentlig pengene værd også.
De billige ryttere, som skal finansiere klassementfesten, er fortsat typer som Markel Beloki, Jaume Guardeno, Mario Aparicio og Abel Balderstone
Managerbotten.dk – A-hold:

Kaptajn: Jonas Vingegaard
Transfers ind: Jan Hirt, Dylan van Baarle
Transfers ud: Marco Frigo, Rudy Molard
Alternative hold: Jeg ser ret god upside i at søge udenom fx Almedia eller Pidcock, hvis man endnu ikke har dem – og i stedet indkøbe Jay Hindley og Felix Gall, som har markant lavere ejerskab. Er man endnu ikke kommet på Vingegaard-vognen, kan man fortsætte stilen ved at holde på Almeida, håbe på at Vingegaard ikke kan sætte portugiseren, og indkøbe så mange klassementsdrenge som muligt.