Super Manager Runde 2 Optakt! ⚽️
Super Manager Runde 2 Optakt! ⚽️
Sikke en elendig start for førsteholdet. Vejle skuffede fælt, det gjorde AGF, samt Brumado også I manager-regi. Det eneste lyspunkt kom derfor fra Solbakken som fik scoret. Førsteholdet starter derfor runde 2 ud i bund 39% med en placering som nummer 12041. Det kan næsten kun gå fremad.
Kampprogrammet 📅
Kampprogrammet er meget simpelt i min optik. Det giver stadig klart mening at være inde på 4x AGF. Herefter ser jeg enorm værdi i 4x Randers som har to super hjemmekampe mod Vejle og Fredericia, for at så at have en svær udekamp i FCK. Dog skal Randers efterfølgende spille i nedrykningspillet, og kommer altså til at have ”gode” kampe i resten af spillet. Her ser jeg især mod Randers’ defensiv, som har den 5. laveste xG i mod, kun overgået af AGF, FCK, FCM og BIF. Af øvrige hold med god værdi i deres kampprogram kigger jeg mod Sønderjyske. Som har en rigtig god hjemmekamp mod Silkeborg, som I min optik er ligaens pt. Sværeste hold. Herefter skal Sønderjyske en tur til Brøndby, som stadig ikke imponerer, for at slutte af med en hjemmekamp mod OB.
Spilleranbefalinger 🔎
Keeper 🧤
På mål er det klart mest oplagte køb, Randers’ Izzo (4,1). Randers har i min optik spillets bedste kampprogram, den 5. bedste defensiv målt på xG imod, og den bedste defensiv i det der kommer til at blive nedryknignsspillet.
Er man inde på på vejles Vekic (3), så kan man holde ham til en yderligere runde, da Randers har en sløj offensiv. Er man inde på en af de dyre keepere fra FCK, FCM eller AGF ville jeg holde dem.
Forsvaret 🛡️
Igen, mener jeg klart at der er mest værdi i Randers’ defensiv, hvor Høegh (3,1) og Dammers (3,1) begge er de mest oplagte valg. Dyhr (3,1) er også et fornuftigt bud.
Ellers kigger jeg mod AGF, FCK og FCM. I AGF er der størst værdi i Carstensen (4), efterfulgt af Kahl (3,5) I FCK ser jeg størst værdi i Suzuki (4) og Buta (3,5). I FCM er Lee (4), Diao (4) og Erlic (4) alle blevet sikrere på en startplads, efter skaden til Mads Bech. Alle ovenstående er i min optik fine bud. Til en billigere pris kunne man overveje Sommer (2,5) fra Sønderjyske.
Midtbanen 🎯
På midtbanen mener jeg fortsat at Bech (8) er selvskreven, det samme er Arnstad (6,5). Jeg ser også enorm værdi i FCNs duo med Prince (5) og Solbakken (4,8). Det er dog ikke spillere jeg ville købe ind, inden en udekamp mod FCK.
Ellers kigger jeg mod Yakob (3,1), Lyng (3) Mahmoud (3) og Karchoud (2,6) i det billige leje.
Angrebet ⚽
I angrebet er Mortensen(7,5) stadig det mest oplagte valg.
Det samme var Lind (6) til runde 1, men da han var ude med sygdom slap man fra at brænde inde med angriberen. Lind er dog ikke en spiller jeg vil købe ind til en udekamp mod FCK. Ellers kigger jeg også her mod de billige enables. I Randers spår lillebror Toure (2,5) til at få en startplads, startopstillingen kendes, så han er i min optik det bedste bud. I Viborg kunne man overveje Hanza (2,6), men da kampen er hjemme mod Brøndby, efterfulgt af en udekamp mod AGF er det ikke optimalt.
🥇Førsteholdet
På førsteholdet fik jeg desværre ikke gevinst af mit Vejle sats til første runde, hvilket især gør ondt da Randers holdte rent mål ude mod Brøndby, som jeg mere eller mindre var sikre på at skulle have ind her til runde 2. Jeg vil gerne sælge mine 4 defensive Vejle spillere, og ville købe ind på 4x Randers defensiv. Desværre rækker budget ikke til det, og jeg vil her mangle 2,4 millioner. Jeg er derfor nødt til at sælge en af mine dyrespillere. Mine 4x AGF er jeg sikker på at holde, og jeg kigger altså mod Brumado, Solbakken eller Prince Junior. De to FCN spillere skal en tur i Parken, og det er derfor oplagte at kigge denne vej for et salg. Dog er både Solbakken og Prince Junior sikre startere. Dette kan ikke siges om Brumado, der dog har en bedre kamp ude mod OB. Jeg vælger at sælge Brumado, da der er en risiko for at han ikke starter, hverken denne kamp eller næste, hvorimod at Prince Junior og Solbakken i min optik er sikre startere. Desuden har FCN et bedre efterfølgende kampprogram, mod Vejle og Viborg, hvorimod FCM skal møde Silkeborg og Brøndby. Desuden kendes FCNs startopstilling til den efterfølgende runde.
Hvis jeg sælger mine 4x Vejle og Brumado, så kan jeg klikke Izzo, Dammers og Høegh ind, for så at have 5,2 millioner til de to sidste pladser.
Her har jeg muligheden for Dyhr + Duru eller Toure og Væver/Duru. Jeg vælger for nu Toure + Wæver, men Randers’ startopstilling kunne ændre på dette.
Mine fem hold!




