Optakt: 6. etape af Vueltaspillet
Om optaktsskribenten
Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.
Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af Visma |
Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.
Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-
landshold.
Plads til opdateringer
Tekst
Status på optaktsholdet:
Placering: 99
Overordnet vurdering i manager-kontekst:
📌 Kan beholdes: Pogacar og udvalgte 2,5-ryttere nedenfor
⭐⭐⭐ De indlysende valg: Mas, Widar, Kuss
⭐⭐ De oplagte valg: Debruyne, Tejada, Brenner
⭐ De mindre oplagte valg: Tulett, Bisiaux, Vine, Torres
🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Omrzel, Fortunato, Double
- Budgetrytterne: Se tekst
💥 - Dagens sats: Tulett (C)
NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud
fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper,
alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.
6. Etape: Alcossebre - Castelló – kandidaterne
Som sagt, så gjort: Onsdagens etape sendte optaktsholdet tilbage i top-100. I den sammenhæng skal jeg være den første til at beklage den meget sene udskiftning af Gonzalez til Braet, men så snart jeg fik meldingen om, at Lotto ville køre for belgieren, blev jeg på holdets vegne nødt til at tage affære.
Heldigvis endte de to (gode) valg som nr. 8 og 9, og dermed blev forskellen minimal.
Holdene var meget ens på 5. etape, men det spår jeg hører op på 6. etape, der er blandt løbets mest oplagte udbrudsetaper, og hvor jeg forventer en større spredning mellem valgene.
Jeg vil flygtigt gå gennem mine topkandidater i managersammenhæng, før vi går til transferanalysen.
Naturligvis er Pogacar favorit, hvis det ender i en favoritafgørelse, hvilket jeg dog ikke forventer. Alligevel kan det være smart at gardere sit hold med mindst én anden klassementsrytter, idet de giver sikker vækst: 7. etape bør også ende i et udbrud – formentlig med mange af de samme aktører som på 6. etape – men ingen vækst er så sikker som GC-rytternes. Derfor slår jeg særligt et slag for Mas og Kuss, der ligger til sikre 80k og 90k vækst, mens Jarno Widar er billigere og mere upåagtet, men jeg forventer, at han vil være tæt overvåget af podiekandidaterne.
At udpege udbrydere er ofte et vildskud, og man kan let blive skuffet. Jeg kigger derfor i første omgang mod udbrydere, der ligger til samlet – de har den fordel, at de dels kan tage et hop op i klassementet, hvis de ender i udbrud, og dels den sikkerhed, at de kører til stregen og ikke giver megen negativ vækst.
Debruyne, Tejada og Brenner er derfor mine tre foretrukne kandidater, selvom de ikke nødvendigvis er etapefavoritter. Jeg er spændt på, hvad UAE gør, men Torres og Vine har samme appel, hvis de har frie tøjler, og hvis Pogacar ikke vil holde trøjen hele vejen til Granada.
Derfor ser jeg bort fra oplagte kandidater som Fisher-Black, Fortunato, Paret-Peintre, Johannessen, Nys og Laurance med flere.
Tulett er en anden glimrende kandidat, ligesom Bisiaux og Omrzel, men mine tre favoritter ovenfor er enten billigere og/eller ligger bedre til samlet.
Blandt de billigere ryttere er Double og Berthet gode valg, især set over de næste to dage.
Og blandt de helt billige ryttere er Leemreize, Kruijswijk og Bernard fine valg, mens den imponerende JF Rodriguez fra EF også er et glimrende køb.
Endelig håber jeg, at Mühlberger på én af de kommende etaper får lov til at vise sin form og sit potentiale i et udbrud.
Transferanalyse
Jeg sælger samtlige sprintere, og dermed beholdes kun Pogacar samt Kruijswijk og Bernard, hvorfor der skal findes 5 ryttere til en samlet pris på godt 27.000.000.
Jeg synes Debruyne er svær at komme udenom med tanke på pris, samlet placering og potentiale, og det samme gælder for Tejada, som jeg akkurat føretrækker over Brenner.
Jeg køber både Mas og Widar, der giver sikker GC-bonus og som gardering til hvis Pogacar har planer om en GC-afgørelse.
Det skaber 3,1 mio til sidste rytter - og her falder valget på JF Rodriguez fra EF, som imponerede stort på 4. etape og kørte favoritgruppen ned på ca. 10 mand.
Jeg overvejede flere kombinationer involverende blandt andre Brenner og Kuss, som er mine største fravalg, samt Berthet, Torres og Tulett.
TheFantasyTool A-hold:
Kaptajn: Pogacar
Transfers: Kun Pogacar, Kruijswijk og Bernard beholdes
