Optakt: 6. etape af Dauphiné Spillet

Om optaktsskribenten

Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.

Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af

Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.

Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.

Plads til opdateringer

Opdatering kl. 09:25: Som lovet fik jeg kigget nærmere på kombinationer af ryttere her til morgen, og jeg har ikke kunnet finde en mere spændende kombination end dén, optaktsholdet går med. Holdet står derudover fleksibelt til at kunne indkøbe enten V. Paret-Peintre, Jorgenson eller sågar Skjelmose, Plapp eller Buitrago, hvis Vauquelin viser svaghedstegn i dag. Så jeg holder fast i mit optaktshold, medmindre rytterinterviews giver grund til ændringer.

Status på optaktsholdet:

Placering: 51 --> 24

Det viste sig som den helt rigtige beslutning at satse ved at købe etapefavorit Van Aert ind, og vi kan nu øjne toppen.

Overordnet vurdering i manager-kontekst:

📌 Kan beholdes: Vauquelin, Baudin, Jorgenson, Onley

⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Seixas, Del Toro, Onley

⭐️⭐️ De oplagte valg: Jorgenson, Tejada, Paret-Peintre, Buitrago

⭐️ De mindre oplagte valg: Skjelmose, Ayuso, Uitjdebroeks Tuckwell, Tulett

🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Se udbrudskandidater

 - Budgetrytterne: Quinn, Craps, Samitier og Parra.

💥 - Dagens sats: Van Gils (C)

NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.

6. Etape: Saint-Vulbas  ›  Crest-Voland   (182.3km) – kandidaterne

Den kommende etape markerer det vigtigste sceneskift i Dauphiné Spillet, når det nu går fra spurter i Rhône-dalen til at løbet tager os ind i Alperne. 6. etape er dog et halvblød sag, men med en afslutning, hvor der givetvis kan komme en gruppe af favoritter – eller udbrydere – til mål, som skal afgøre det i en spurt 

I lyset af at de weekendens etape byder på monstrøse bjerge, skal stort set alle hold ud at finde nogle bjerg- og GC-ryttere, som jeg dækker først, hvorefter jeg nævner mine kandidater til udbrud.

Jeg udelukker ikke at Paul Seixas bare går til makronerne og sætter det hele på plads, men jeg er lidt usikker på, om han virkelig vil gøre det, når nu han var så passiv på 1. etape, og mantraet omkring ham har været at han skal passe på sig selv og spare på kræfterne til weekenden.

Det kan bringe Del Toro og Oscar Onley i spil, da de begge besidder en fremragende afslutning, ligesom Vauquelin gør det – franskmanden er dog i større risiko for at blive hægtet af end de to førnævnte.

Jorgenson er nu helt og aldeles enekaptajn på Visma efter Nordhagen faldt igennem tidligere, og uheldige Tulett punkterede på TTT’en. Hans niveau er, ligesom for Onley, relativt ukendt grundet skader og ingen løb de seneste måneder, men han har virket meget overbevisende indtil videre.

Så er der TREK med Skjelmose og Ayuso. Skjelmose så flyvende ud på TTT’en, hvor det lignede at Ayuso havde rigeligt at gøre med at sidde med på målbakken.

Dernæst kommer typer som Tejada, Valentin Paret-Peintre og førertrøjeindehaver Baudin, som alle er gode top-10 kandidater, ligesom Luke Plapp og Buitrago er det. Faktisk læste jeg mig til at Buitrago kørte hurtigste tid af alle på målbakken på TTT’en som en indirekte og usikker markør for styrke.

Mere prisvenlige er Tuckwell, Træen, Vermarke, Berthet. Helt billigt kigger jeg i første omgang mod Quinn, Craps, Samitier og Parra.

Typer som Uijtebroeks og Nordhagen er derimod ikke skabt til forholdsvis eksplosive stigninger som her. Endeligt har Decathlon hold Bisiaux inde i klassementet.

Udbrudskandidater er først og fremmest Van Gils, som af uvisse årsager tabte tid på 4. etape, typer som Debruyne, Træen, Charmig Castrillo, Fortunato, Voisard, Parra, Craps og Afonso. Healy virker ikke i form og er nok hjælper for Baudin.

Transferanalyse

Den første, jeg køber ind, er Seixas, det kan ikke være anderledes. Jeg ser også Vauquelin og Baudin som ryttere, der så vidt muligt skal holdes, ligesom det gælder for de, der er så heldige at have Jorgenson eller Onley.

Mange hold kommer til at vælge mellem Onley og Jorgenson, som jeg synes er overraskende svært: På den ene side bør Onley klare etapen marginalt bedre her, og på den anden side ser jeg Jorgenson som mere prøvet og stabil til weekenden. Dertil kommer at Del Toro formentlig er eneste mand som kan matche Seixas’ punch i en afslutning. 

Dernæst har jeg tillid til V. Paret-Peintre, Buitrago og Tejada, som også bør kunne beholdes de næste dage.

TheFantasyTool A-hold:

Kaptajn: Seixas

Transfers: Aert, Bauhaus, Godon, Corkery, Coquard, Braet --> Seixas, Onley, Bisiaux, Tejada, Parra, Craps

Bemærk: Der kommer en opdatering til optakten i løbet af formiddagen inden etapestart, da Holdetdk’s servere er på overarbejde, formentlig i forbindelse med VM-manager, og jeg dermed ikke har kunnet afprøve alle kombinationer af hold, jeg ønsker at stille.