Optakt: 5. etape af Tourspillet
Om optaktsskribenten
Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.
Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af
Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.
Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.
Plads til opdateringer
Opdatering kl. 10:45:
Efter nøje overvejelse, laver jeg følgende justering på optaktsholdet:
Merlier + Lerberghe > Girmay + Wærenskjold
Det gør jeg af følgende grunde:
1) Jeg er ikke vild med konstellationen hvor jeg sælger Rickart til Lerberghe og samtidig (C) Philipsen, her skal et salg give mere upside
2) Girmay kører stensikkert pointspurten, og hans prisskilt financierer endnu en sprinter, Wærenskjold, som også bør køre top-10 og dermed bidrage med mindst 134k vækst
3) Jeg er blevet mere og mere sikker på at Philipsen er det rette kaptajnvalg med bakkerne og den halvtekniske afslutning - han står også som mere sikkert top-3 og top-10 odds end Merlier.
Optaksholdet er opdateret nederst, og mine øvrige hold er nu tilgængelige til inspiration, ligesom en oversigt over mine ryttervalg.
Status på optaktsholdet:
Placering: 1965
At beholde Aranburu + indkøbe Skaarseth kostede ærgerlige 3-400k vækst til Sean Quinn-hold
Overordnet vurdering i manager-kontekst:
📌 Kan beholdes: Del Toro, (Pogacar)
⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Philipsen, Merlier
⭐️⭐️ De oplagte valg: Træen, Quinn, Vacek, Kanter
⭐️ De mindre oplagte valg: Girmay, Kooij, Wærenskjold, Fretin
🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Pedersen, Bauhaus, Bittner, Godon, Turgis
- Budgetrytterne: Berckmoes, Lerberghe, Rickart
💥 - Dagens sats: Kooij (C)
NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.
5. Etape: Lannemezan › Pau (158.3km) – kandidaterne
Sikke en etape vi fik – som dels åbnede managerspillet op (og lukkede det for ikke-Mads Pedersen hold) – og som viste at cykling i den grad er en teamsport. Tillykke til Mads P og LIDL-TREK!
Nu venter en etape, der forventes at ende i en stor spurt i Pau. Det kan ikke være anderledes. Men kigger man nærmere på profilen, er der tre forholdsvis hårde bakker, omtrentlig svarende til at forcere Munkebjerg ad tre omgange indenfor 11 km med 37-26 km igen. Det kommer endda i halen på pointspurten. Her kan jeg nemt forestille mig at hold med hårdføre sprintere, primært LIDL-TREK, vil forsøge at gøre løbet hårdt. Og hvis det lykkes at sætte Merlier af, vil Alpecin formentlig give en hånd med.
Om terrænet bruges, er jo op til rytterne at skabe, men jeg regner med at LIDL-TREK gør et forsøg på at rydde ud i sprinterne. Men med rigeligt terræn at komme tilbage i og at Soudal har udtaget et sprinterhold gør, at jeg forventer at Merlier er med hjem.
Det gør det uhyre tæt om for favoritværdigheden mellem Merlier og Philipsen. Merlier virkede overordnet hurtigst i Belgien Rundt, men ikke voldsomt meget, og det lykkes endda både Girmay og Kooij at tage hver deres etape foran netop Merlier.
Det er formentlig blandt disse 4, at man skal finde etapesejren. Philipsen og Girmay vil stensikkert blande sig i pointspurten, og det tror jeg stadig Merlier vil forsøge sig med, mens Kooij har givet afkald på den grønne trøje allerede inden løbet. Philipsen har Van der Poel til at aflevere ham, mens Merlier (eller Kooij) formentlig er hurtigst. Frem for at skrive og skrive om hver en sprinter, giver jeg mit bud på en powerranking af sprinterne ud fra en samlet betragtning til dagens etape.
Næste sprintere i rækken er Kanter, der har trådt et skridt op i år, senest i Paris Nice og Belgien Rundt. Dernæst Mads Pedersen, som altså stadig mangler lidt fart i forhold til de rene sprintere. I samme geled finder man Fretin, Wærenskjold, Bittner, Godon og De Kleijn, hvor først- og sidstnævnte dog er blandt de mest skrøbelige på bakkerne udenfor Pau.
I det mere prisvenlige leje forventer jeg at Berckmoes nu skal spurte for Lotto efter De Lies exit, og at Turgis som altid er god for en yderlig top-15 placering og en ærlig pointspurt.
Endeligt er der Bauhaus, Trentin, Ackermann og Gaviria, der alle har det tilfælles at deres bedste spurt ligger nogle år tilbage, og jeg ser dem ikke som oplagte valg.
I stedet kigger jeg mod sikker vækst: Fælles for Træen og Quinn er at de er value for money, garant for sikker vækst og kan/skal beholdes til Tourmalet på torsdag, da de vil forsvare deres klassementsposition med næb og kløer.
Powerranking af sprinterne til 5. etape:
1 | Merlier |
2 | Philipsen |
3 | Kooij |
4 | Girmay |
5 | Kanter |
6 | Pedersen |
7 | Wærenskjold |
8 | Fretin |
9 | De Kleijn |
10 | Godon |
11 | Bauhaus |
12 | Bittner |
13 | Berckmoes |
14 | Turgis |
15 | Gaviria |
Rytterne i kursiv er de med særlig risiko for at blive sat/skulle kæmpe sig tilbage efter bakkerne
Transferanalyse
Som noget nyt, skrues der på ’helt flade’ spurter op for points til den grønne trøje, hvormed en etapesejr giver 70 points og 470.000 (60.000 mere end hidtil), og at eksempelvis en 10. plads nu giver 134.000 modsat 101.000 tidligere.
Det betyder at det i mindre grad kan betale sig at spille defensivt ved at beholde sine GC-ryttere, som stensikkert skal ind på holdet til Tourmalet-etapen torsdag. Derfor skal man alt andet lige skal ud at købe sprintere i stakkevis, når nu særligt Pogacar og også Del Toro er dumpet ned på hhv. 4. og 8. pladsen.
Jeg beholder selvfølgelig Pedersen og Vacek.
Således sælger jeg Pogacar samt den skuffende Aranburu. Det ville jeg aldrig have gjort med det hidtidige pointsystem, men da der nu gives mellem 30-60.000 ekstra for en top-10 placering, er det i min optik værd at opsøge.
Det giver plads til at indkøbe enten Merlier eller Philipsen, og her går jeg i første omgang med etapefavorit Merlier.
Dernæst, efter nøje overvejelse vælger jeg at indkøbe Philipsen fremfor at beholde Del Toro. Det skyldes, at selvom jeg er stensikker på at ville have mexikaneren på Tourmalet-etapen, og at det vil kræve at Philipsen vækster:
Sin transfer + transfer tilbage til Del Toro + Del Toros 30k klassementbonus = 240k
… og dét blot for at gå lige, så kan belgieren let gå hen at vinde etapen og få jackpot. Derudover spurter han stensikkert efter points i pointspurten.
Jeg supplerer dem med bundsolide Kanter.
Det efterlader ca 11 mio til tre ryttere og med tanke på at man som nævnt kan beholde dem til Tourmalet, indkøber jeg både Quinn og Træen, der begge er garant for sikker vækst. Det efterlader akkurat ikke midler til at holde Rickart som planlagt, men lykkeligvis har Lerberghe tabt mere tid på de første 3 etaper, og det giver ligeledes en dejlig synergi med indkøb af Merlier.
Jeg var tæt på at placere anførerbindet på Merlier, men den risiko for at han skal bruge ekstra kræfter og/eller endda bliver sat gør, at Philipsen bliver det bedste valg.
TheFantasyTool A-hold:
Kaptajn: Philipsen
Transfers:
Pogacar > Philipsen
Del Toro > Girmay
Aranburu > Kanter
Skaarseth > Træen
Nicolau > Quinn
Rickart > Wærenskjold

TheFantasyTool – mine øvrige hold:
Her er mine øvrige hold:
De to sidste hold er nu så håbløst bagud, at de ikke er værd at nævne. Hold 1-3 stå atter efter overall placering.
TFT | Hold 1 | Hold 2 | Hold 3 |
J. Philipsen | J. Philipsen | Tim Merlier | Tim Merlier |
M. Pedersen | I. Del Toro | I. Del Toro | I. Del Toro |
B. Girmay | M. Pedersen | B. Girmay | B. Girmay |
Max Kanter | Max Kanter | Max Kanter | Max Kanter |
S. Waerenskjold | S. Waerenskjold | T. Træen | T. Træen |
T. Træen | T. Træen | M. Vacek | A. Turgis |
M. Vacek | J. Berckmoes | J. Berckmoes | M. Vacek |
Sean Quinn | Sean Quinn | Sean Quinn | Sean Quinn |
Oversigt:
Rytter | Antal hold |
Max Kanter | 4 |
Sean Quinn | 4 |
T. Træen | 4 |
B. Girmay | 3 |
I. Del Toro | 3 |
M. Vacek | 3 |
J. Philipsen | 2 |
M. Pedersen | 2 |
S. Waerenskjold | 2 |
J. Berckmoes | 2 |
Tim Merlier | 2 |
A. Turgis | 1 |