Optakt: 4. etape af Vueltaspillet
Om optaktsskribenten
Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.
Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.
Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.
Plads til opdateringer
Opdatering kl. 10:15
På mine øvrige hold fordeler jeg kaptajnvalgene, så Pogacar bliver kaptajn på 1-2 hold, Vine bliver kaptajn på 1-2 hold og Onley kaptajn 1-2 hold, hvor jeg ikke har Pogacar.
Jeg holder Pau Miquel på flere af holdene, da han skal ind til 5. etape, og at en erstatning skal lave 70k mere end spanieren for at gå lige op. Det samme kan man overveje for oplagte kandidater til 5. etape som i særdeleshed Turner og Aular - og Brennan eller Mads Pedersen, hvis man kan stille et kapabelt hold, hvor de optager 12 mio af budgettet.
Status på optaktsholdet:
Placering: 50
Overordnet vurdering i manager-kontekst:
📌 Kan beholdes: Pau Miquel, Bisiaux
⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Pogacar, Onley, Carapaz
⭐️⭐️ De oplagte valg: Johannessen, Vine, Bisiaux, Torres
⭐️ De mindre oplagte valg: Widar, Omrzel, Paret-Peintre, Fortunato, Brenner
🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Gall, Mas, Kuss, Skjelmose
- Budgetrytterne: Kruijswijk, Aparicio, Leemreize, Bernard
💥 - Dagens sats: Vine (C)
NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.
4. Etape: Andorra la Vella - Andorra la Vella – kandidaterne
Sikke noget rod på 3. etape. Men fast ligger det, at Holdet.dk har rullet transfers tilbage, og man står tilbage med holdet fra 2. etape – for de flestes vedkommende et sprinterhold, der skal undergå en del ændringer for at tilpasse sig tirsdagens korte bjergetape i Andorra. Etapen kan gå flere veje – udbrud eller GC – og udbruddet kan endda komme tilbage af sig selv.
En reminder: En bruger på X noterede, at jeg ikke også udgav mine alternative hold til dagens etape. Det er bestemt ikke ond vilje fra min side, men i stedet et udtryk for, at jeg har et 8-16-job (og forskning, børn med mere ved siden af) og rigeligt i at sætte sejlene for optaktsholdet, der altid vil være mit oprigtigt bedste bud på succes. Derfor omtaler jeg hver dag overordnet, hvordan man kunne stille alternative hold.
Hvis der bliver kørt til på de stejle stigninger midtvejs på etapen, kan det blive drønhårdt og mand mod mand tidligt, fx via en stor Pogacar-offensiv for at sætte løbet på plads. Det har jeg en lille mistanke om vil ske, men det kan også ende i udbrud. Jeg så i går Axelgaard spekulere i at servere Jay Vine, der er bosiddende i Andorra, førertrøjen. Det kan også være, at der bliver kørt relativt hårdt på stigningerne, og at den sidste lette del skal afgøre det.
Uanset hvad er Pogacar svær at undvære trods det store transfergebyr: Med fører- og pointtrøje samt det faktum, at han jo er niveauer over alle andre, bliver han svær at undvære, uagtet hvad man ellers finder på.
Jeg vil, for at kunne bruge tid på transferanalysen, rangere mine bud på de bedste GC-køb ud fra værdi og potentiale: Mest tiltro har jeg til Onley foran Carapaz og Halland Johannessen, som jeg anser som de bedste køb. Dernæst Kuss, den for dyre Gall, Mas og Nordhagen.
UAE er nøgleholdet, og der er flere veje til at supplere Pogacar: Via enten Vine, der er en fremragende udbrudskandidat, Torres, jeg har enorme forventninger til, eller Novak for at undgå en billig rytter, der laver minuspoint.
Man kan også overveje at beholde sine sprintere. Særligt Miquel, Aular eller endda Mads Pedersen eller Brennan, der bør være de to største favoritter til 5. etape, hvis man kan få det til at løbe rundt økonomisk. Det skyldes, at der, parallelt med Tourmalet-etapen i Touren, er én stor favorit og meget få point på stregen. Jeg er lidt mere i tvivl om Laurance, der jo internt konkurrerer med Turner i spurterne.
Fisher-Black, som mange ejer, kan beholdes, da han har top-15-potentiale på både 5. og 6. etape, og Bisiaux bør være et stensikkert keep.
Udbrudskandidater er først og fremmest Vine og dernæst Paret-Peintre og Fortunato. Men mange ryttere kan gøre sig gældende, inklusive i managerperspektiv Bisiaux, Debruyne, Omrzel, Widar, Brenner, Tejada, Beloki og Double.
Transferanalyse
Bisiaux holdes naturligvis.
Pogacar indkøbes som første mand, og det efterlader naturligvis en budgetkabale af de større.
Jeg ender efter mange overvejelser med at indkøbe Jay Vine. Normalt er jeg ikke vild med at bruge 8 mio. på en udbrudsrytter, men han har flere veje til point: dels som udbrudsfavorit, dels via holdbonus og dels ved at køre top-15 blandt favoritterne og holde sin 7. plads, som man jo let glemmer eller tager for givet.
Jeg prøver at gå med Omrzel som den næste rytter på holdet, da hans prisskilt passer perfekt i min kombination af ryttere på holdet.
Og så indkøber jeg Beloki, der ligeledes har flere veje til point: via holdbonus fra Carapaz eller via udbrud.
Det efterlader småpenge (8,1 mio.) til tre ryttere. Jeg så Aparicios interview før starten på mandagens etape, hvor han indikerede at være klar, og jeg forventer, at han forsøger at begrænse tidstab uanset scenarie.
Den bedste rytter, man kan købe til 2,5 mio., må være Kruijswijk, der, foruden at være god til at begrænse tidstab, kan blive stående på holdet til 5. etape, hvor han bør kunne kaste holdbonus af sig. Det samme gælder driftsikre Bernard, som kan håbe på holdbonus fra Mads Pedersen på 5. etape.
Pogacar bliver naturligvis kaptajn.
TheFantasyTool A-hold:
Kaptajn: Pogacar
Transfers: 7 stk – kun Bisiaux beholdes. Vi makser budgettet helt ud her, så de fleste andre udenfor top-50 må kigge alternative veje.
