Optakt: 18. etape af Girospillet
Om optaktsskribenten
Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.
Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af
Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.
Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.
Plads til opdateringer
Opdatering: LIDL og NSM vil forsøge at kontrollere etapen. Det indikerede Garcia Cortina at Movistar ikke vil. Aerts og Ben Turner er motiverede, særligt Turner hvis kæreste er ved målstregen. Samlet set taler det endnu mere for samling. Derfor skifter jeg Rochas til Aerts
Status på optaktsholdet:
Placering: 997
Nyindkøbene Rochas, Bettiol og Bouwman skuffede alle ved at misse det 29-mand store udbrud.
Overordnet vurdering i manager-kontekst:
📌 Kan beholdes: GC-ryttere, Rochas, Narvaez
⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Strong, Aular, Stuyven
⭐️⭐️ De oplagte valg: Ulissi, GT Silva, Turner, Zambanini
⭐️ De mindre oplagte valg: Bettiol, Aerts, Rochas, Raccagni, Busatto, Mihkels,
🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Segaert, Campenaerts, Ganna, Ciccone, Stork, Sheffield
- Budgetrytterne: Løland, Dversnæs, David Gonzalez
💥 - Dagens sats: Strong (C)
NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.
18. Etape: Fai della Paganella › Pieve di Soligo (171km) – kandidaterne
Sikke en etape, udbryderne – og Valgren – gav os. Det er sjældent, at jeg dybt inde i finalen holder op med at tænke managerspil og bliver draget af en udbrudsfinale som denne, wow!
Torsdagens etape har en vis forunderlighed over sig: For let til at være en klassisk udbrudsetape og med en for svær afslutning til at andre end de mest hårdføre sprintere kan vide sig sikre på at komme over hyperstejle Muro di ca’ del Poggio med ca. 10 km til mål. Det er muligt at køre alene her, men jeg tror på en form for regruppering og reduceret spurt.
Det giver en interessant dynamik for etapen – og for Girospillet – hvor mange hold formentlig er ret låste i deres konstellationer med 4-5 GC-ryttere og nogle halvbillige udbrydere.
Jeg tror at vi vil se nogle sultne NSM og Movistar-hold, der sammen med UAE vil forsøge at holde det samlet og/eller sikre at deres mand kommer blandt de første til Muren i Poggio. Narvaez utvivlsomt etapens største favorit, men jeg synes slet ikke han var så godt kørende som ventet – han sprang ikke op til Valgren-gruppen, da hans gruppe kom tæt nok på – men vi fik heller ikke optimal billeddækning af Narvaez-gruppen, og han kan have været (for) overvåget. Aular var med feltet hjem i dag, bør klare Muren hæderligt og er utvivlsomt i fremragende form – det kan man ikke sige med samme sikkerhed om Strong, som kun momentvist har vist form, men som profilen passer aldeles glimrende.
Herefter bliver det sværere – jeg har pæne forventninger til Astana-trioen GT Silva, Ulissi og Bettiol, men hvem af dem som ender med at komme med over – og siden spurte – er svær at kalde.
Turner er et oplagt bud, men tendensen har været at han har fulgt med på længere og ikke eksplosive stigninger, så jeg tør ikke garantere at han er med over, hvad han heller ikke formåede på 2. etape.
Stuyven har den fremragende dualitet at han både kan køre med i et udbrud eller forsøge sig i en reduceret spurt, ligesom det gælder for holdkammerat Raccagni og flere øvrige nævnt nedenfor under udbrudskandidater
I et mere prisvenligt leje finder man Aerts, Busatto, Zambanini og Rochas, som jeg i øvrigt hælder til at beholde.
Udbrudskandidater: Narvaez, Stuyven, Bettiol, GT Silva, Bouwman, Ulissi, Rochas, Strong, Turner, Crescioli.
Transferanalyse
Som nævnt forestiller jeg mig at mange hold vil sidde Vingegaard + 3-4 GC-ryttere plus nogle udbrudskandidater fra onsdagens etape, som ikke nødvendigvis passer ideelt til denne etape – som i øvrigt er meget svær at spå om. Altså i en ret låst konstellation.
Derudover ligger de mest åbenlyse valg i prislejet omkring 6 mio, hvilket gør det svært at handle. Samtidigt er nogle af rytterne, eksempelvis og særligt Poels, brugbare til fredagens bjergetape. Ja, man kan godt fornemme, hvor det bærer hen: Man ligger som man har redt og skal for de fleste holds vedkommende komme så uskadt som muligt hen til 19. etape, hvor man kan gå flere veje.
Alligevel ser jeg muligheder: Ryttere, der kørte sig ud i dag (Leknessund, Valgren og måske endda Garofoli), kan forholdsvis risikofrit skiftes til en mere kapabel rytter til dagens etape, da de uanset hvad skal sælges på fredag, så en erstatning skal alt andet lige blot præstere bedre end sit transfergebyr for at kunne svare sig.
Det omvendte gør sig gældende i Wout Poels tilfælde, hvis man planlægger også at have ham til 19. etape, da en transfer ud-og-ind-igen vil kræve at en erstatning laver i omegnen af 90k for at kunne svare sig. Og jeg vil end ikke ud at spekulere på salg af GC-ryttere, man planlægger at have på 19. etape, da det bliver en alt for stor risiko at løbe ved et salg.
Jeg ville næsten kun overveje at lave mere end en enkelt transfer, hvis det kan give plads til indkøb af Strong eller Aular
Jeg ser derfor en forholdsvis stille dag på transfermarkedet, medmindre rygter pludseligt løber om at et udbrud skulle kunne holde hjem, som vil forandre etapens dynamik radikalt.
En vigtig sidste pointe er at der er 410k til etapevinderen på stregen og dermed peger pilen i retningen af at man kan satse mod Vingegaard (C), formentlig for de flestes vedkommende via Narvaez, men for de dristige, der intet har at tabe, via Aular/Strong/Turner.
TheFantasyTool A-hold:
Kaptajn: Narvaez
Transfers: Ingen (men jeg tygger lige på Bouwman/Rochas til Busatto, Aerts eller et helt tredje valg)
