Optakt: 17. etape af Tourspillet

Om optaktsskribenten

Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.

Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af

Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.

Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.

Plads til opdateringer

Opdatering kl. 12:50:
- Geraint Thomas (SD på Netcompany INEOS) siger til Eurosport to vigtige ting: 1) Forventer udbrud, 2) Godon skal blot hjælpe de andre. Det er alt andet lige i Gannas favør, hvis man har ham fra enkeltstarten

- Alpecin-SD siger ligeledes til Eurosport at det også er for Van der Poel i dag. Det kan være spin, men jeg fornemmer at de ikke entydigt kører for Philipsen - op til fri fortolkning

- Jayco vil have så mange som muligt i udbrud

- Alle forventer at LIDL-TREK gør det pokkers hårdt

Samlet set: Jeg tror betydeligt mere på et udbrud end en spurt, end jeg gjorde i går aftes.

Som et sats(!) skifter jeg Van der Poel ind og gør ham til kaptajn på Nogacar-holdet, som er opdateret nedenfor.

Opdatering kl. 10:10: Med mit 'NOgacar'-hold nederst. Derudover fik jeg ikke med i min gennemgang af GC-rytterne, at jeg anser Skjelmose som et stensikkert keep, og jeg er overrasket over at han trender en smule negativt

Status på optaktsholdet:

Placering: 1724

Overordnet vurdering i manager-kontekst:

📌 Kan beholdes: Se tekst

⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Mads P, Philipsen, Stuyven

⭐️⭐️ De oplagte valg: Turgis, Artz, Pluimers

⭐️ De mindre oplagte valg: Cort, Wright, Matthews

🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Kanter, Girmay, Van der Poel, Simmons, Schmid

 - Budgetrytterne: Oldani, Rickaert

💥 - Dagens sats: Philipsen (C)

 

NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.

17. Etape: Chambery > Voiron – kandidaterne

Først en kommentar om dagens enkeltstart: Sikke et en rutsjebanetur – og hvilken etape af Skjelmose, som gjorde at ’andetholdet’, der solgte Pogacar faktisk slap relativt nådigt fra det, selvom etapen langt, langt fra gik som planlagt.

Mens de rene bjergryttere og klassementdrengene nu får en pause, er 17. etape helt vital at ramme for os managers. Det lidt pudsige design med angrebsterræn fra start og indtil midt på etapen, dernæst hovedsageligt fladt, og så en let stigning før mål gør etapen pokkers svær at spå om.

Det ligner ellers en oplagt udbrudsetape, men med en drabelig kamp om den grønne trøje, vil Alpecin formentlig gøre alt for at enten holde det samlet eller sikre Philipsen en plads i udbruddet, mens jeg er lidt mere spændt på om TREK kører afventende – eller om Mads P ser det som en mulighed for at vinde yderligere points på belgieren. Han lød i hvert fald tilpas selvsikker med ønske om at vinde etapen, da han blev interviewet af TV2 efter enkeltstarten.

Jeg starter med at flygtigt nævne de sprintere, jeg finder mest interessante.

Uanset scenarium er Mads Pedersen formentlig etapens bedste køb, da han både kan vinde fra et samlet felt og et udbrud. Den luksus bør Philipsen også have med den holdbarhed han har vist, selvom hans chancer formentlig er klart størst i en spurtafgørelse. Dernæst er Matthews, Girmay, Cort og Ganna holdbare og hurtige, mens Merliers exit gør det Stuyven til et kanonvalg, særligt til prisen. Jeg tror bakken tager toppen af Kanter, forslåede Wærenskjold og Fretins hurtighed.

Billigere er Turgis og Huub Artz særligt interessante, da de både kan mestre spurt og udbrudsscenariet, ligesom de gælder for Fred Wright og Pluimers 

Gode udbrudskandidater er Visma-hjælperne Campenaerts, Hagenes, Van der Poel, Frigo, Aranburu, Valgren, Asgreen, Denz, Schmid samt de ovennævnte hårdføre sprintertyper.

Jeg tør ikke gå med den forslåede Abrahamsen, og jeg forventer at Vacek er hjælper, og at Quinn Simmons kører efter etapen torsdag. Ganna skulle være købt ind til enkeltstarten for fremfor til denne etape, og Godon styrtede forleden. Endeligt tror jeg stadig at Alpecin går så meget efter pointtrøjen at Van der Poel reduceres til hjælper.

Transferanalyse

Der er en del overvejelser som skal gøres i forhold til GC-rytterne, man ejer, idet jeg som tommelfingerregel vil anbefale salg af de ryttere, der ikke indgår i planerne for de høje alper, og beholde de som gør.

Ayuso er et ubetinget salg, ligesom Lipowitz desværre blev det. Lidt mere kompliceret er det med Seixas, hvor salg versus behold afhænger af, om man tror han holder niveauet i de høje alper. Jeg hælder mest til at sælge for at kunne få Del Toro til weekenden, og dermed er mexicaneren et sikkert keep, ligesom Evenepoel og Skjelmose er det.

På optaktsholdet beholdes derfor Pogacar og Ganna. Italieneren er bookmakernes 5. favorit, og kan vinde fra både udbrud og reduceret spurt, hvor der desværre er en stor risiko for at man kører for Godon.

Den første, jeg køber ind, er Mads Pedersen, der uanset scenarium bør kunne vinde. Og så laver jeg den lidt kontroversielle transfer at skifte Seixas til Del Toro: Dagens etape afgjorde, at mexicaneren beholder ungdomstrøjen og får sikre 95k vs 70k, og jeg ser transferen som uundgåelig til 19. etape, da Del Toro også er billigere end franskmanden, og endeligt går holdet elegant op med denne transfer. Det betyder også, at jeg ikke får Philipsen ind – men antaget at Del Toro alligevel skulle ind til 18. etape, skal belgieren altså præstere sin egen transfer plus Del Toros vækst (ca. 225k), og det vil kræve mere end en tredjeplads på etapen for blot at gå lige op.

Det efterlader 15 mio til fire ryttere. Her indkøbes Stuyven, der dårligt kunne designe finalen bedre, Fred Wright, der ligesom Stuyven kan performe i både udbrud og spurt. Dernæst indkøbes Pluimers, som ligeledes bør elske denne etape, og endeligt Artz, der jo er en hårdfør rytter som i denne Tour har blomstret som sprinter.

TheFantasyTool A-hold:

Kaptajn: Mads P

 

Transfers:

Seixas > Del Toro

Lipowitz > Mads P

Van Wilder > Stuyven

Grossschartner > Pluimers

Foss > Wright

Rickaert > Artz

NB: Rytterinterviews er definerende for denne etape mere end nogen anden.

 

TheFantasyTool – mit andet hold:

Jeg overvejede længe en version at indkøbe Philipsen, give ham armbindet og gå uden Mads Pedersen. Men jeg synes det gav en for stor dyssynergi på et hold, der allerede har Ganna på en etape, der tipper på et knivsæg, om det bliver udbrud eller sprint. Samtidigt overvejede jeg længe at sælge Seixas for Philipsen, men jeg valgte at beholde, da jeg ikke er vild med Mads OG Philipsen: én af dem skal være kaptajn og et indkøb af fx Philipsen på et Mads C-hold skal lave over 200k bare for at retfærdiggøre valget over Seixas (130k transfer + Seixas sikre 70k) hvis vi antager at Seixas beholdes til i morgen.

På den lange bane udelukker jeg ikke via at beholde Seixas at eksperimentere med at gå uden Pogacar og forsøge at ramme 7/8 eller endda 8/8 i top-15 i bjergene, selvom sloveneren nok vil vinde på Alpe d'Huez. I hvert fald udsætter jeg beslutningen herom.

Mads Pedersen er bedste kaptajnvalg, da han kan køre top-5 fra begge scenarier, og når nu de bedste udbrudskandidater til prisen også kan gøre sig gældende i en eller anden form for spurt, er ryttere som Stuyven og Wright meget svære at se bort fra uanset hvad man gør. Det efterlader akkurat midler til at satse på Matthews, der nok kun er god i et udbrudsscenarium, men sats tager jeg gerne, når jeg allerede har Ganna.

Opdateret med Van der Poel C nedenfor