Optakt: 14. etape af Vueltaspillet
Om optaktsskribenten
Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.
Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.
Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.
Plads til opdateringer
-
Status på optaktsholdet:
Placering: 60
Overordnet vurdering i manager-kontekst:
📌 Kan beholdes: Se tekst
⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Mas, Gall, Roglic
⭐️⭐️ De oplagte valg: Omrzel, C Rodriguez, JF Rodriguez
⭐️ De mindre oplagte valg: Carapaz, Berthet, Tejada
🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Buitrago, Nordhagen, Hirt
- Budgetrytterne: JF Rodriguez, Aparicio
💥 - Dagens sats: Gall (C)
NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.
14. Etape: Jaén - Sierra de la Pandera – kandidaterne
Jeg integrerer transferanalysen i dette afsnit.
Fredagens etape kunne knap være gået bedre for optaktsholdet, der havde alle æg i Van Aerts kurv med både kaptajnbindet og en billig holdkammerat til belgieren, som levede op til tilliden på en, som spået, uforudsigelig etape.
I går teasede jeg et spændende og overset transfer path, som desværre røg i vasken med Mühlbergers ærgerlige exit. Men når der lukkes en dør, åbnes der en ny…
Jeg tror på enten en ren favoritafgørelse eller, at kun de allerbedste udbrydere får lov at afgøre etapen mellem sig – og kandidaterne til rent faktisk at vinde fra udbruddet er i min verden få og slet ikke robuste: Sub-GC-ryttere som Cristian Rodriguez, Tejada, bjergtrøjeindehaver Buitrago eller nogle vilde punts som Nordhagen, Paret-Peintre, Berrade eller Hirt.
Mange hold ser ind i at skulle skifte Van Aert og resterne fra fredagens udbrud ud, og jeg hælder til at skifte belgieren, selvom han formentlig skal på holdet igen søndag, da det, hvis det bliver en klassementafslutning, bør være muligt at få mindst syv mand i top-15.
Derfor holdes Mas og Roglic ubetinget. Og også Onley beholdes, selvom jeg til enhver tid hellere ville købe Gall over briten, hvis jeg stod uden dem begge. For mig at se er Gall den eneste, som kan true Mas på en etape som dagens, men jeg vælger at se bort fra ham, da hans prisskilt gør, at jeg ikke kan få en optimal kombination af ryttere trods ihærdige forsøg.
Jeg vælger selvsagt også at beholde mine ryttere i mellemprislejet: Omrzel og Berthet, da der ikke findes mere driftssikre ryttere til prisen, selvom de er nogle af de kandidater, der er i størst risiko for at misse top-15, hvis bare nogle få udbrydere står distancen.
Dermed er det kun Van Aert og Kruijswijk, jeg skifter.
Valget står mellem Gall + Aparicio vs. Carapaz + Tejada. Mühlberger udgik jo desværre, men med Van Aerts enorme kaptajnbonus kan jeg få plads til Tejada, hvilket jeg ikke havde forventet før fredagens etape. For at gå efter 7/8 ryttere i top-15 går jeg med sidstnævnte løsning. Det skal dog siges, at jeg af Astana-duoen Tejada og Cristian Rodriguez har størst tillid til sidstnævnte, som der dog på ingen måde er midler til.
Mas bliver atter kaptajn.
TheFantasyTool A-hold:
Kaptajn: Mas
Transfers:
Van Aert > Carapaz
Kruijswijk > Tejada
