Optakt: 14. etape af Tourspillet

Om optaktsskribenten

Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.

Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af

Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.

Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.

Plads til opdateringer

Opdatering kl. 12:51: Visma-sportsdirektør Marc Reef udtaler til Eurosport, at han forventer at UAE vil kontrollere og køre efter etapen.
Det mindsker alt andet lige udbrydernes appel, særligt de de dyre af slagsen. Optaktsholdet fastholdes, da der ikke er alternativer til V. Paret-Peintre i prisklassen, jeg kan vælge ryttere i.

Opdatering kl. 10:45:
1) Ramses Debruyne udgår af Touren med sygdom, det havde jeg naturligvis set komme da jeg satte optaktsholdet i går (😅).

2) Jeg har opdateret mit andethold (#500 overall) nederst.

Status på optaktsholdet:

Placering: 1.834

Overordnet vurdering i manager-kontekst:

📌 Kan beholdes: GC-ryttere indkøbt til 13. etape

⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Pogacar, Lipowitz, Seixas

⭐️⭐️ De oplagte valg: Carapaz, V. Paret-Peintre, Prodhomme

⭐️ De mindre oplagte valg: Skjelmose, Ayuso, Voisard

🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Van Wilder, TH Johannessen, Debruyne

 - Budgetrytterne: Prodhomme, DHondt, Craps, Breulliard, Quinn

💥 - Dagens sats: Carapaz (C)

NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.

14. Etape: Mulhouse  ›  Le Markstein   (155.3km) – kandidaterne

Nu kommer bjergene! 14. etape starter med et rigtigt bjergmaraton i Vogeserne med knap 4.000 højdemeter. Ligesom de foregående kuperede og bjergetaper, kommer etapedynamikken til kredse om UAE’s planer: Om Pogacar vil vinde eller ej.
Jeg vurderer samlet set etapen 70:30 i feltets favør og tror altså på en favoritsejr, men udelukker ikke at de bedste udbrydere kan holde feltet bag sig.

For de flestes vedkommende, sadlede man om fra sprint til en kombination af udbrydere og GC-ryttere til 13. etape. Men har man ikke Pogacar, skynder man sig straks at købe. Dernæst supplerer man med udsigt til to bjergafslutninger og en kuperet enkeltstart med øvrige GC-ryttere: Her foretrækker jeg fortsat Seixas og Lipowitz, og grundet budget dernæst Skjelmose for de flestes vedkommende. Særligt Ayuso er også et glimrende valg, mens jeg frygter for et forestående Evenepoel-sammenbrud.

Var man så dygtig at indkøbe Pidcock, holder man briten: Han blev trods alt 3’er Vueltaen sidste år og etapen passer hans karakteristika fint, medmindre man kan indkøbe Seixas eller Lipowitz. Jeg vil også utivlsomt holde Carapaz, se nærmere nedenfor, og også give Johannessen en sidste chance for at opsøge et udbrud efter 13. etapes fadæse. 

Blandt sub-GC rytterne tror jeg mest på Voisard og Van Wilder, lidt mindre på Debruyne, ikke meget på Jegat og Quinn og slet ikke på Castrillo, der røg ud af klassementet i dag, måske frivilligt.

Udbrudskandidater må først og fremmest være Carapaz og V Paret-Peintre, dernæst T Johannessen og Baudin, og så er der regulære punts såsom Rubio og Arensman.

Transferanalyse

Som nævnt blev holdet i går sat også med tanke på dagens etape: ”Med dette hold, bør jeg kunne skifte enten Debruyne eller, hvis det går godt, Wellens, til V. Paret Peintre til lørdagens bjergmenu i Vogeserne – og worst case kan Wellens nedgraderes til Grossschartner for at det kan lade sig gøre.”

Jeg havde altså, meget optimistisk, regnet med at Tim Wellens ville køre top-7, da det alt andet lige ville muliggøre at skifte belgieren 1:1 med V Paret-Peintre, men desværre ville Braz Afonso’s leadout af udbrydergruppen det anderledes.

Det betyder, at jeg skal vælge mellem to transfers:
Wellens > Grossschartner

Wellens & Debruyne > V Paret-Peintre & Grosschartner

Grunden til at jeg uanset laver Wellens til Grossschartner-transferen er optimering: at østrigeren dels er billigere (= bankrente), og at på de første bjergetaper har Wellens været brugt til at føre før Grossschartner, hvad jeg kun forestiller mig igen vil være tilfældet i morgen.

Efter moden overvejelse, går jeg med den nederste løsning.

Kaptajn bliver naturligvis etapefavorit Pogacar.

Jeg vil til slut, for at give lidt perspektiv, analysere trendlisten – i skrivende stund – oppefra og ned:

De to højst trendende, Lipowitz og Prodhomme, er glimrende køb for stort set alle hold, ligesom Skjelmose og Voisard er det. Jeg forstår til gengæld ikke, at Jegat bliver købt i det omfang, han gør; jeg ser ham ikke køre top-15 fra en GC-gruppe. Ayuso trender sjettehøjest, og her vil jeg strække mig langt for at få råd til Seixas i stedet, ligesom jeg fortsat synes, Vingegaard er for dyr, når han ikke gøres til kaptajn. Van Wilder er et fint køb, men når Voisard, som er en mere rendyrket bjergrytter, kan erhverves 800.000 billigere, vil jeg prioritere schweizeren. Endelig trender Sean Quinn nærmest neutralt. Han er et fint keep, men jeg ville alt andet lige købe en UAE-rytter (Grossschartner, alternativt Politt) til de næste dage i stedet.

TheFantasyTool A-hold:

Kaptajn: Pogacar

Transfers: Wellens & Debruyne > V Paret-Peintre & Grosschartner

 

TheFantasyTool – mit andet hold:

Jeg køber Voisard og Politt via salg af Wellens og Dhondt. Jeg overvejede også at købe V. Paret-Peintre og Politt for Wellens og Quinn.