Optakt: 11. etape af Girospillet - Simon K. Kjær

Om optaktsskribenten

Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.

Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af

Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.

Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.

Plads til opdateringer

Opdatering 11:50: Der indløber interviews og meldinger fra Italien - vigtigst for managerspillet om at Ciccone også skulle være ramt af det maveonde, der florerer i feltet, men forventes stadig at prøve. Det betyder at jeg fortsat køber, men at jeg ikke kan sætte anførerbindet på ham, som i stedet bliver sat på Eulalio, holdet er opdateret nedenfor. Samtidigt nærer UAE tiltro til Christen, som jeg indkøber over Romo alene grundet lavere ejerskab. Jeg udelukker ikke at der kommer endnu en opdatering.

Opdatering 12:10: Jeg går personligt med Christen (C), grundet holdets samlede placering, men anbefaler Eulalio til de der ikke skal satse vildt

Opdatering 08:40: Jeg er af flere blevet spurgt, om mit foretrukne hold er med eller uden Vingegaard, særligt hvis man ligger godt til. Her er mit svar entydigt: Jeg ser de bedste muligheder ved at sælge Jonas Vingegaard. Hvis jeg anbefalede A og gjorde B i stedet, ville mine optakter - og jeg også selv - miste enorm kredibilitet. Jeg kan dog sagtens forstå et indkøb af Gall, som kan frigøre 10 mio, kan sidde på klassementbonus over de næste 3 etaper og er et must til lørdagens etape.

Lad mig uddybe: Kun de allerrigeste managers kan lave et kapabelt hold med Vingegaard til i dag, fx: Vingegaard, Eulalio, Arensman, Narvaez, Ciccone, GT Silva, Garofoli + hvadend der er råd til, fx Kench. Selv med dét hold kræver et skift til Magnier to transfers, da man ikke kan gå Ciccone --> Magnier 1:1 til 12. etape, medmindre man ligger helt i toppen. Jeg glemte derudover at omtale Derek Gee-hold: Her er det endnu mere oplagt at sælge Vingegaard, da Gee optager en udbryderplads og kan give holdbonus tilsvarende Vingegaards vækst.

Jeg foretager derudover en mindre justering ved at indkøbe GT Silva over HM Lopez (opdateret screenshot nedenfor), idet GT Silva kan stå på holdet de næste 3 etaper. Det giver holdet fleksibilitet til at indkøbe Magnier på en hvilken som helst udbryder-plads og tillader derudover at gå Romo til Aular 1:1 på 12. etape, hvor jeg forventer en light-udgave af da Movistar sprang feltet i luften på 4. etape, og dermed står man glimrende nærmest uanset scenarium i dag. Og det muliggør også et indkøb af Milan (via salg af Ciccone), hvis det rygtes at stigningen køres i adstadigt tempo.

Afslutningsvis står jeg ved at Ciccone er bedste kaptajnvalg på de fleste hold: Eulalio kan maksimalt vækste 140k minus tabt tid, mens Ciccone er etapens helt store favorit. Derfor anser jeg det end ikke som et sats, snarere en gardering med enorm upside. Og jeg står ligeledes ved at gå dyrt ind på udbrydere, da næste etape er en sprint/reduceret sprint, hvorfor upsiden i den grad er til stede.

Status på optaktsholdet:

Placering: 632

Overordnet vurdering i manager-kontekst:

📌 Kan beholdes: Eulalio, Arensman, Vingegaard

⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Ciccone, Narvaez

⭐️⭐️ De oplagte valg: Christen, HM Lopez, Garofoli, Romo, Eetvelt

⭐️ De mindre oplagte valg: Morgado, Arrieta, GT Silva, Tjøtta, Scaroni

🚴 🚴 🚴 Øvrige valg: Valgren, Leknessund, Sheffield, Ulissi

 - Budgetrytterne: Kench, Ghebreizabhier

💥 - Dagens sats: Romo/Eetvelt (C)

NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.

11. Etape: Porcari  ›  Chiavari   (195km)

Jeg har sjældent set så meget frem til at skrive en optakt, for det bliver en ret så afgørende etape, vi ser ind i, hvor flere vigtige valg skal tages og udskiftninger fra et TT-hold gøres.
Først og fremmest ser jeg etapen som en stensikker udbrudsetape, og jeg kan se udbruddet opnå et halvstort forspring, medmindre ryttere i sub-klassementet kommer afsted.

Én ting er dog sikkert: Giulio Ciccone er min gigantiske favorit til etapen. Vi så hvor dedikeret hans hold – Milans sprintertog – ville sende ham afsted i fladlandet på 9. etape, og derfor forventer jeg et deja-vu. Så er det bare op til Ciccone selv at afgøre det, og nærmest uanset hvem han kommer afsted med, vil han være favorit, da etapeprofilen passer ham helt ideelt med talrige muligheder for at plante udbrudskollegaerne.

Dernæst har jeg en god fornemmelse af UAE-duoen Narvaez og Christen, selvom etapen måske bliver en smule hård til Narvaez. Derfor kan jeg godt forestille mig, at der bliver tale om en del-og-hersk strategi, hvor også Morgado, der nu har fundet form, og Arrieta får muligheden. Jan Christen forventer jeg uanset taktik køre egen chance, men jeg er en smule bekymret efter 8. etape, hvor han ikke var best-of-the-rest bag Narvaez og Leknessund.

Dernæst tror jeg i managersammenhæng – og på etapen – på to prisvenlige ryttere i eminent form: HM Lopez og Garofoli. Lopez kørte lige op med favoritterne på Corno alle Scale, og Garofoli var hyperaktiv på 8. etape. Italieneren kan endda beholdes grundet god chance for holdbonus på 12. etape, som Magnier er favorit til at vinde, mens HM Lopez kan kravle ind i klassementets top-10, om alt går vel.

Så er der to dyrere kandidater Eetvelt og Romo. Man skal ikke lade sig narre af at Romo endte med en dårlig placering på 8. etape – han lå længe alene og jagtee Narvaez, Bjerg og Leknessund. Lotto bør have som stort mål at få Eetvelt afsted, og han bør have niveauet til at kunne gøre det færdigt også – etapen passer ham perfekt – og han kan ligesom HM Lopez potentielt avancere ind i top-10.

Astana har flere bud i GT Silva og Ulissi, der begge virker i storform, men jeg håber virkelig de får HM Lopez afsted, for jeg frygter at Scaroni er for tæt på i klassementet og jeg synes vi har set hans begrænsninger ad flere omgange. Skandinaverne Valgren, Leknessund og Tjøtta bør også nævnes som kapable udbrydere, men jeg tror de får det for hårdt til at gøre det færdigt. Sheffield sparede sig delvist af uvisse grunde på enkeltstarten, måske med denne etape for øje og Kench eller Ghebreigzabhier er de eneste budgetryttere, der interesserer mig grundet hhv. god form og holdbonus.

Jeg kommer ikke til at vælge andre udbrudkandidater.

Hvis jeg skulle købe en GC-rytter udover Eulalio og Arensman, ville det være Gall som får 70k klassementbonus og har mulighed for holdbonus via Tobias Lund på 12. etape, hvis danskeren er frisk igen.

For mit holds vedkommende, synes det efterhånden oplagt at satse grundet en middelmådig placering som #600 overall. Derfor ser jeg mit snit til at sælge Vingegaard ud fra følgende regnestykke:
Vingegaard + Kench (transfer: 27k, bankrente: ~0) vs Romo + Eetvelt (transfer: 135k, bankrente 40k).

Altså kræves Romo og Eetvelt at lave omtrentligt 190k til sammen, forudsat at Vingegaard som forventet holder sin samlede andenplads.

Min kaptajn bliver ubetinget Giulio Ciccone, der både er bookmakernes og min favorit – og som optalt har holdet til at sende ham i udbrud.

TheFantasyTool A-hold:

Kaptajn: Ciccone

Transfers: -374k (Ciccone, Christen, Garofoli, Silva, Eetvelt, Narvaez)

Igen vil jeg på en etape som denne understrege vigtigheden af rytterinterviews inden start, som kan forårsage at jeg bliver nødt til at tilrette og opdatere holdet.

Note: Lige nu foretrækker jeg marginalt Romo over Christen.

Hvis budgettet rakte til mere:

Jeg har tilføjet denne sektion i stedet for ’alternative hold’ til de næste etaper, hvor jeg vil redegøre for hvilke transfers, jeg ville lave, hvis budgettet rakte til mere, hvad det gør for adskillige managers.

Hvis jeg skulle lave et hold, hvor Vingegaard beholdes, ville det se således ud: Ciccone (C), Vingegaard, Arensman, Eulalio, Narvaez, Garofoli + 2 ledige spots (hvor jeg har 7,1 mio at handle for), som kan være kombinationer af: GT Silva, HM Lopez, Kench, De la Cruz, Tjøtta.