Optakt: 1. etape af Tourspillet

Om optaktsskribenten

Simon K. Kjær, vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.

Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af

Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.

Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.

Plads til opdateringer

Opdatering 15:40: Jeg står ved 2 km porten og har netop observeret holdene passere på recon. VIGTIGST er det at LIDL-TREK havde tre mand tilbage: Vacek, Skjelmose og Ayuso. Mads P vinkede til danskerhjørnet 30 sekunder senere sammen med de øvrige ryttere.

Jeg tror derfor at de kører for de to GC-ryttere og i øvrigt holder Vacek til - der er billig og kan holdes i 4 etaper.

Derfor skifter jeg på hold A og B (NB IKKE TFT OPTAKTSHOLDET):

Affini + Denz -> Vacek + Dhondt

…Dhondt er næstbedste 2,5 rytter efter Nicolau og kan ligeledes potentielt spare transfers til de næste dage

Opdatering kl. 11:30

1) Jeg har som lovet delt mine 5 øvrige hold nederst

2) I sin opdatering på TV2 skriver Axelgaard at LIDL-TREK ganske overraskende vil forsøge at lancere Mads Pedersen og ikke Skjelmose eller Ayuso. Det gør deres appel noget mindre.

3) Pointtrøjen uddeles til den rytter, som kører bedste mellemtid. Det vil sige den forreste rytter på det hold, der har bedste mellemtid, hvorfor det bliver umuligt at spå om.

4) Bjergtrøjen uddeles til den rytter, som er hurtigst op ad sidste stigning på Montjuic. Det giver formentlig Pogacar 25.000 ekstra points, men jeg holder fast i Vauquelin som kaptajn, selvom det er meget tæt.

Status på optaktsholdet:

Placering: N/A

Overordnet vurdering i manager-kontekst:

📌 Kan beholdes: N/A

⭐️⭐️⭐️ De indlysende valg: Vauquelin, Pogacar, Del Toro, Kwiatkowski

⭐️⭐️ De oplagte valg: Vingegaard, Jorgenson, Evenepoel

⭐️ De mindre oplagte valg: Ayuso, Skjelmose, Seixas,

🚴 🚴 🚴 Øvrige valg:

 - Budgetrytterne: Kwiatkowski, Politt, Hagenes, Affini, Denz, Cattaneo, Skujins, Nicolau, Durbridge O’Brien, Prodhomme

💥 - Dagens sats: Evenepoel (C)

 

NB: Husk at rytterne rangeres i managersammenhæng, altså min samlede bedømmelse af rytteren ud fra vinderpotentiale, top-15-potentiale, klassementsbonus, holdbonus, potentiale på de næste etaper, alternativer i samme prisleje og ikke mindst pris.

1. Etape: Barcelona  ›  Barcelona   (19.6km) – kandidaterne

Så skal vi i gang! Jeg har sjældent glædet mig så meget til at skulle skrive optakter og analyser, som jeg har til dette års Tour, som rummer ekstremt mange spændende perspektiver og veje for Tourmanagers.

Allerede på 1. etape skal der tænkes strategisk – og ikke mindst fremad – når etapen byder på knap 20 km i Barcelonas gader som slutter kuperet med to mindre opstigninger ved Montjuic og det olympiske stadion. Husk at der køres efter de ’nye’ regler, hvor første mands tid i mål tæller for holdet, og at det i Tourspillet ikke giver minuspoints at tabe tid på selve holdtidskørslen.

Jeg kommer i øvrigt til at se etapen live i Barcelona i ’Danskerhjørnet’ ved 2 km banneret – kom og sig hej; jeg er nem at snakke med og elsker alt fra Faxe Kondi til sangria.

Nå, det er ikke det, det skal handle om. Det handler om vækst i Tourspillet – og at komme godt fra start. På en holdtidskørsel er der færre dikkedarer og variable at tage hensyn til, og det gør det alt andet lige nemmet at spå om forventet vækst, sammenlignet med eksempelvis en udbrudsetape. Samtidigt er der relativt få points på spil med blot 325.000 til vinderen af etapen, som kører sig i gult, og nedefter.

Derfor kan man også med fordel kigge frem mod de næste etaper som venter – særligt 2. etape. Her forventer jeg et slag mellem de punchy GC-favoritter med kun de allermest hårdføre puncheurs/klassikerryttere som øvrige kandidater.

Derfor gør det Tadej Pogacar helt umulig at komme udenom. Jeg synes ovenikøbet at han er prissat 1-1,5 mio for billigt. Samtidigt har oddsmarkedet og Axelgaard UAE som 2. favorit til holdløbet, og da jeg har ham som storfavorit til 2. etape, bliver han et uundgåeligt valg. Jeg vælger også at købe Del Toro ind – som jeg skrev da holdet.dk lancerede spillet, synes jeg også han er prissat god en million for billigt, og jeg kan se både ham og Pogacar ligge i top-3 efter holdtidskørslen, og han har gode muligheder for at vinde 2. etape – og endda køre sig i gult – hvis der opstår taktik i en favoritgruppe.

Dernæst skal jeg have to Netcompany INEOS-ryttere. De har et vanvittigt skræmmende TTT-hold med både Ganna, Foss og Tarling til start. Og her har jeg opsnappet eksklusivt nyt: Eurosport erfarer at både Vauquelin og Godon i forbindelse med holdpræsentationen har udtalt, at de kører for Vauquelin som sidste mand – og altså ham som skal i gult.

Det er en vigtig, vigtig melding. Jeg havde indtil da planlagt at gøre Pogacar til kaptajn på optaktsholdet, da for mig at er flere usikkerhedsmomenter omkring INEOS, som jeg ikke synes odds afspejler tydeligt nok:
1) Vauquelin var senest syg med en virus til de franske mesterskaber i weekenden

2) Tarling brækkede kravebenet i Dauphiné/Auvergne

Men da jeg kan læse at Tarling er optimistisk på pressemødet inden løbet, og at vi nu har konfirmation på at Vauquelin er manden der skal gå efter gult, gør det det helt umuligt at komme udenom Vauquelin som bedste kaptajnvalg.

Jeg supplerer ham med Kwiatkowski, som er INEOS’ billigste rytter, da budgettet kun kan gå op på denne måde, og at Arensmans og Bernals form og top-10 muligheder på 2. etape er for begrænsede.

Dernæst skal jeg have to Visma-ryttere. Selvfølgelig vil jeg gerne have Vingegaard, men Pogacar på holdet – ’kun’ 3 mio dyrere – gør kombinationen helt umulig. Samtidig kan Jorgenson erhverves for samme pris som Vauquelin, en god pris(!), men jeg finder heller ikke midler til ham på optaktsholdet. I stedet indkøber jeg deres billigste ryttere Affini og Hagenes til pæne 3,5 mio.

Det efterlader sølle 5,5 mio til to ryttere én til 3,0 og én til 2,5. Det giver lige præcis plads til også at indkøbe RedBull-islæt – etapes 3. favorit – via Nico Denz til 3 millioner.

Og så skal de sidste penge bruges på en af spillets allerbilligste rytter. Her er jeg glad for allerede at have nævnt Nicolau from Caja Rural, som i mine øjne et prissat alt for billigt i forhold til hans evner i kuperet terræn – han kan reelt beholdes til minimum 4. etape, da jeg ser ham som glimrende udbruds- eller bjergtrøjekandidat og/eller tabe et minimum af tid henover disse etaper, som alle passer ham. Jeg har selvsagt ingen forventning til et Caja Rural-mirakel i holdlløbet, og indkøbet er alene strategisk. I hans prisklasse overvejede jeg én af de helt billige Jayco-ryttere, som dog stensikker skal byttes til Nicolau til dagen efter. Og det vil kræve minimum en 5. plads for at transferen kan betale sig, hvilket jeg trods alt tvivler på at Jayco er i stand til.

Jeg ville selvsagt gerne indkøb noget TREK-islæt: Ayuso, Skjelmose eller én af deres billigste ryttere. Ligeledes ville jeg gerne have Evenepoel, som også er et kanonbud på 2. etape, ligesom Seixas er det, hvis han er kommet sig fuldt og helt over styrtet i Dauphiné.

Dem kommer jeg til at sprede ud over mine øvrige hold, som jeg også gør tilgængelige i en opdatering i morgen, formentlig et par timer inden deadline.

Miniliga

Ligesom i Giroen, er TheFantasyTool vært for en miniliga med mening. Konceptet er simpelt:
1) Man starter med et identisk hold som optaktsholdet nedenfor

2) Den der vækster højst efter Paris-etapen vinder

Præmier:

1. Plads: 6 mdrs abonnement til TheFantasyTool

2-3. plads: 3 mdrs abonnement til TheFantasyTool


Link og kode:  

https://www.holdet.dk/da/fantasy/tour-de-france-2026/leagues/10069619/about?password=TFT
Kode: TFT

TheFantasyTool A-hold:

Kaptajn: Vauquelin 

TheFantasyTool – mine øvrige hold:

TFT

A

B

C

D

E

Vauquelin

Vauquelin

Pogacar

Pogacar

Pogacar

Vingegaard

Pogacar

Pogacar

Vauquelin

Vauquelin

Evenepoel

Evenepoel

Del Toro

Del Toro

Del Toro

Del Toro

Van Gils

Del Toro

Kwiatkowski

Kwiatkowski

Kwiatkowski

Kwiatkowski

Kwiatkowski

Kwiatkowski

Hagenes

Hagenes

Hagenes

Hagenes

Hagenes

Hagenes

Affini

Affini

Affini

Affini

Affini

Grossschartner

Denz

Denz

Denz

Denz

Politt

Denz

Nicolau

Nicolau

Nicolau

Nicolau

Nicolau

Nicolau

Her er hvordan jeg stiller med mine øvrige hold. Som man kan fornemme, synes jeg det er tæt på umuligt at komme udenom optaktsholdet, da både favoritværdighed og budgettet går op i en højere enhed her - og er grunden til at jeg satser 'smalt' på de største favoritter.