GW6 Preview

Opdatering:

Jeg vælger efter grundig overvejelse at gå med Maignan på mål og sætter Tchouameni ind på midten når han som forventet starter.

Kaptajn bliver Messi. Opdateret hold her:

I et spil med mere end 140.000 hold rykkede Preview mandskabet 13 pladser baglæns, så det var meget lige i midten, altså ikke noget at skrive hjem om, men heller ikke noget at gå i sort over. Bellingham viste sig at være nøglen, men ham havde vi desværre ikke fundet plads til (den sad ikke denne gang). Til gengæld står Preview mandskabet nu med 10 spillere, der alle må forventes som minimum at få spilletid i semifinalerne. Det betyder samtidig, at vi står med 10 mand, der forventeligt får spilletid i sidste runde. VM adskiller sig nemlig væsentligt fra CL Manager ved, at der er en bronzekamp, og det er faktisk en lille gave: man er ikke tvunget til at ramme vinderen af semifinalen for at få et flot return. Kane kan for eksempel nemt score i et knebent nederlag og stadig være et fornuftigt valg i en bronzekamp. Det taler for færre skift denne runde, end man typisk ville lave i CL, hvor man ofte endte all in på 2 eller ligefrem 1 hold.

Jeg husker VM Manager 2018, hvor jeg sluttede i top 10, blandt andet ved at satse på Belgien i bronzekampen, hvor Meunier og Hazard begge scorede. Dengang gik jeg på motivationen, fordi Belgien virkede til at ville bronzen mere end England gjorde. Det kan blive tilfældet igen i denne bronzekamp, at et hold vælger at rotere langt mere end det andet, og derfor vil jeg gerne holde en vis fleksibilitet, så jeg kan skifte ind på det hold, der står stærkest til bronzekampen, når vi når dertil.

Fordelingen af de 10 spillere på Preview Mandskabet:

Vi står nu foran to enormt tætte kampe, og som altid bruger jeg Elo ratingen som en form for kompas:

Spanien og Argentina er altså favoritter på papiret, men kun med den slags forspring, hvor kamera kablerne på banen næsten kan afgøre det. Der er to primære muligheder her: lægge sig fast på et scenarie, man virkelig tror på, og skifte derefter, eller holde sig til nålestiksoperationer. Det sidste er min præference, selvom det er klart, at man ikke klatrer helt til tops ved at spille defensivt. Men det skib er nok også sejlet for i år, så pyt med det.

Kigger jeg ned over holdet, er min største frustration stadig, at jeg har Martinez på mål og Harry Kane i angrebet. Jeg bryder mig bare ikke om at have en angriber, der møder sin egen keeper i kamp. Da jeg i forvejen sidder tungt på den franske defensiv, er Maignan det oplagte valg, men der er desværre ikke penge nok til at hente ham ind som eneste skift.

I forsvaret mener jeg egentlig, at Martinez kan beholdes, selv om han møder Kane. Han er uhyre offensiv i denne turnering og banker på til endnu en scoring, så i en kamp der ender 2-2, kan jeg godt se både ham, Kane og Messi på måltavlen. Samme gælder Spence, der efter at have været rædsom mod Congo virkelig spillede sig op, og også kom i feltet, hvor han så smed sig lidt for teatralsk (den skal han nok arbejde på). Jeg ser ingen grund til at smide nogen af dem ud, og de franske forsvarsspillere er også låst på holdet.

På midtbanen står jeg overfor, om jeg skal beholde Baena, som er den eneste reelle mulighed for at skabe økonomi til at skifte Maignan ind på mål. Baena står i udgangspunktet til at starte inde, men Nico Williams er mere og mere klar, og det kan udfordre hans xMin. Problemet er, at det virkelig er småt med gode alternativer. Manu Kone fra Frankrig er den mest oplagte, men den beslutning tror jeg først, jeg kan træffe i morgen, når jeg ser lineups.

Jeg arbejder altså med to planer:

  1. Hele holdet holdes, som det er.

  2. Martinez og Baena går ud for Maignan og Manu Kone.

Det er en transfer på ca. 100.000, som skal tjene sig ind over to tætte kampe, og det er ikke nemt, derfor må jeg sove på beslutningen.

Kaptajn valget regner jeg i skrivende stund med lander på Messi, men jeg bliver langsomt mere og mere nysgerrig på, om det reelt is coming home, hvilket vil tale for Kane som kaptajn. Også den beslutning vælger jeg at sove på.

Opdatering tilgår i morgen når vi kender opstillingerne til Frankrig-Spanien