Girospillet: Sådan kommer du til tops + analyse af den første afgørende uge

Om optaktsskribenten

Simon K. Kjær (https://x.com/simkjr), vinder af Girospillet 2025, nr. 6 i Tourspillet 2025 og 2’er i Vueltaspillet 2022.

Arbejder til daglig som læge og PhD-studerende og forsker i ketonstoffer som anvendes af

Visma | Lease a Bike og Soudal Quickstep som restitutionsmiddel i Grand Tours.

Har siden 10-års alderen cyklet og kørt løb i Tyskland, Holland og Luxembourg for det danske U17-landshold.

Om artiklen

 Nu nærmer det sig! Årets første Grand Tour – og dermed tid til at kigge nærmere på Girospillet. I dette preview analyserer jeg trends til at bringe sig selv i spil til en topplacering og en foreløbig analyse af Giroens første uge i managersammenhæng.

Husk spilstart på fredag d. 8. maj. 

Analyse af Grand Tour-spillene 2025  

Hvad skal der til hvis man skal til tops i et af Grand Tour-spillene? Jeg har kigget nærmere på de hold, som endte i top-10 i de tre Grand Tour-spil, og her ses en klar trend:

Det kræver det først og fremmest en god start, da tidlig vækst skaber en sneboldeffekt, så man kan lukrere på at have flere midler til rådighed end konkurrenterne, særligt i moderne Grand Tours, som er ’bagtunge’ med de største bjergetaper til slut. Mest tydeligt var det i Tour- og Vueltaspillet hvor alle i top-10 overall var at finde i top-10 % efter 1. etape. Man kan dog stadig avancere stort senere i løbet, hvis man er villig til at satse på en udbryder som kaptajn, eller hvis man rammer 8 mand i top-15 på de store bjergetaper. Jeg har udpeget nogle af nøglemomenterne i managersammenhæng for sidste års Grand Tours nedenfor. 

Top-10 managers vej til toppen i Girospillet 2025

Top-10 managers vej til toppen i Tourspillet 2025

Top-10 managers vej til toppen i Vueltaspillet 2025

At bringe sig i spil til at vinde

 Hvordan bringer man så sig selv bedst i spil til en topplacering? Her er mine key take-aways:

-       Tænk over hver en transfer:

Det lyder simpelt og banalt, men der var sølle 30.000 som adskilte 1. og 3. pladsen i Girospillet sidste år. Konkret handler det om at tænke strategisk også for transfers af de helt billige ryttere, er påpasselig med at købe én 2.5 mio rytter til den kommende etape for at skifte til en anden rytter i samme prisklasse dagen til efter, da transfergebyret hurtigt løber op over tid. Man bør ved enhver transfer overveje følgende: ”Hvad skal denne rytter opnå af vækst på de næste etaper for at det bliver en god forretning”.

-       Kig flere etaper frem:

Det er nemt at læse eksempelvis Emil Axelgaards – i øvrigt helt eminente – optakter og sætte holdet med de ryttere, han rangerer højst. Og gentage dagen efter. Og dagen efter igen. Man skal blot huske at han rangerer efter vinderpotentiale – og ikke chance for at gå i top-10 eller top-15. Man ser ofte en sprintetape klemt inde mellem top bjerg- eller mellemetaper sent i løbet – og således også i år på 15. etape. Ret ofte er der ræson i at beholde relativt flere klassementsryttere, end hvad flertallet gør, når man blot har favoritten til en spurt som kaptajn. Transfergebyrer æder ofte en sprintupside op.

Eksempel: Det samme gjorde sig gældende på 14. etape sidste år, hvor Olav Kooij og Kaden Groves var favoritter på hvad der var spået som en mellemhård sprintetape i regnvejr (https://www.procyclingstats.com/race/giro-d-italia/2025/stage-14). Her solgte de fleste i top-10 Richard Carapaz på løbets for at finansiere både Kaden Groves og Olav Kooij i stedet for blot at gå med én af dem, på trods af at han med sikkerhed skulle tilbage på holdet til 15. etape og frem. Etapen endte lykkeligt for Carapaz-ejere, da han kørte top-10 (og fik holdbonus for Asgreen), selvom Kaden Groves blev 2’er.

-       Følge mængden vs tage chancer:

Trendlisten – og Axelgaards fremragende optakter – er et tveægget sværd for dedikerede managerspillere. På den ene side er ’fiduserne’ til den givne etape udpeget og opdaget – og trendlisten ensrettet – hvor få ryttere har enormt ejerskab. Omvendt skaber Axelgaards påvirkning en mulighed for at opsøge risiko og upside ved at gå efter ryttere, som trender lavt.

Og det kan altså lade sig gøre: Jeg gik – i al beskedenhed – fra en placering som ~125 overall til ~20 overall i sidste års Tour på udbrudsetapen, som Tim Wellens vandt. Axelgaard havde rangeret ham lavt da han havde brugt kræfter i Pyrenæerne og sandsynligt skulle se efter Pogacar i feltet. Han trendede endda negativt. Jeg var overbevist om at hvis først han kom afsted på en etape som passede ham perfekt, ville han køre top-3. Skæbnen ville at han kom afsted i et klasseudbrud og gjorde det færdigt.

Hvornår skal man så søge andre veje end mængden? Det afhænger af et sammensurium af flere ting: Løbets dynamik, om rytteren er i spil til at tage føretrøjen i rette scenarium, ejerskab og ikke mindst hvordan man ligger samlet i Girospillet, hvad éns mål er, og hvad man tør risikere at miste.

Min managerpersonlighed er indrettet sådan, at jeg vil opsøge enhver given mulighed for at differentiere mig fra mængden og har følgende tommelfingerregel: Hvis to ryttere har ca. lige stor chance for at ramme et udbrud/køre top-15 i en spurt, vil jeg altid gå efter rytteren med lavest ejerskab.

-       Actionbias og paniktransfers:

Jeg har prøvet det adskillige gange: at sidde op til deadline med et hold, jeg satte aftenen før, og så pludselig ændre det i det sidste kvarter til etapestart – og typisk brugt en transfer mere end jeg burde, ville og havde planlagt. Derfor har jeg den aftale med mig selv, at ser jeg ikke noget af afgørende betydning i rytterinterviews op til start, forbliver mit hold som jeg hele tiden havde planlagt og ønsket det. Og så har jeg den tommelfingerregel, at er jeg i tvivl om jeg skal skifte en rytter for en anden eller ej, beholder jeg som udgangspunkt den rytter, jeg har på holdet, med det formål at minimere actionbias.

-       Om covarians

Har man spillet Fantasy Premier League (FPL) ved man, at mange af de dygtigste managers taler om – og opsøger – covarians når de kan ved fx at spille med flere forsvarsspillere fra samme hold frem for at sprede risiko. Det kan også appliceres på holdetdk’s spil – i fodboldspillene ved at lave ’temahold’ (fx et hold med 4 Arsenalspillere), men også i nogen grad bruges i cykelspillene.
Eksempel: Man tror at Vingegaard vinder på Blockhaus på 7. etape og ingen kan stille med et hold hvor man har en realistisk chance for at få 8 mand i top-15. For at få maksimere på at tro på en Vingegaard-sejr, gør man ham (selvfølgelig) til kaptajn og køber derudover én af hans billige hjælpere.
Eksempel 2, som er en lidt mindre åbenlys måde at opsøge covarians på, omtaler jeg nedenfor mellem 2. og 3. etape.

Girospillet: Den første uge

Overordnet set er der lagt op til at skulle skifte en masse ud mellem etaperne, som har forskellig profil fra dag til dag, hvilket som udgangspunkt bør være godt for den dedikerede managerspiller. Nedenfor deler jeg mine tanker om de umiddelbare favoritter, dilemmaer og transfers her en lille uge inden Grande Partenza i Bulgarien:

-       1. etape: Nessebar – Burgas (flad)

Jeg glæder mig til at skrive optakt til etapen her. På papiret er Milan storfavorit, og han bliver sandsynligvis fællesholdets kaptajn. Men jeg kommer også til at lave – og foreslå – hold med andre kaptajner. Når startlisten er på plads, beslutter jeg mig for, om jeg vil gå efter at have 8 sprintere der kan køre top-15, eller om jeg også skal have en Trek-hjælper som kan give holdbonus for Milan.

Jeg har også overvejet allerede nu at indkøbe Giulio Ciccone, på et Milan (C)-hold, da han vil få 60k holdbonus + at man sparer 80k (hans værdi) på transfer til dagen efter, hvor han er blandt favoritterne. Det er enorm god covarians, men da top-10 på etapen også får klassementbonus, bliver det som udgangspunkt for defensivt.

Bud på ryttere som kan gøre sig gældende: Milan, Magnier, Groenewegen, Groves, Malucelli, Lund, Vernon, Blikra, Van Uden

-       2. etape: Burgas - Veliko Tarnovo (kuperet)

Allerede her bliver det spændende, da man formentlig skal skifte hele holdet, når det med få km igen gælder en stigning (3,9 km; 6,6 %), som sætter gårsdagens sprintere af og på ny bør give både klassement- og etapebonus. Jeg kan i hvert fald kun umidelbart komme i tanke om Orluis Aular som kan køre top-15 på begge etaper. I stedet ser jeg typer som Ciccne med flere som Maglia Rosa-bud. Jeg tror ikke Vingegaard vinder, men ved aldrig.

Bud på ryttere som kan gøre sig gældende: Ciccone, Scaroni, Pellizzari, Yates, Van Eetvelt, Zana, Christen

-       3. etape: Plovdiv – Sofia (flad/kuperet)

Selvom rytterne skal op i 1300 m højde midt på etapen, ser jeg en ren massespurt som eneste udfald. Milan, Groenewegen, Magnier, Lund og co.
Og her kommer covarians i spil: Hvis Ciccone ligger i top-10 og med Milan som favorit, vil jeg ubetinget beholde Ciccone frem for at købe en sprinter ekstra med udsigt til en udbrudsdag på 4. etape

Bud på ryttere som kan gøre sig gældende: Milan, Magnier, Groves, Groenewegen, Malucelli, Lund, Vernon, Blikra, Strong, Turner

-       4. etape: Catanzaro – Cosenza (kuperet)

Her bliver det interessant. Etapens dynamik vil afgøres af, hvem som har taget trøjen på 2. etape. Stort set alle andre hold end Visma og UAE vil slås med næb og kløer for at beholde Maglia Rosa. Samtidig er det den bedste mulighed for ryttere, som missede ud på 2. etape at køre sig tilbage i løbet via et stort udbrud. Jeg glæder mig til at sætte hold til særligt denne etape.

Bud på ryttere som kan gøre sig gældende: Scaroni, Eetvelt, Christen, Zana, Romo, Soler, Arrieta, Pinarello, Fortunato, Vine

-       5. etape: Praia a Mare – Potenza (kuperet)

Igen afhænger løbsdynamikken af hvem som er i førertrøjen og ikke mindst om den førende rytter har holdet til at forsvare den på denne enormt hårde etape. Men idet mange af de samme ryttere er i spil til sejren som på 4. etape, ser jeg ikke Girospillet blive afgjort her.

Bud på ryttere som kan gøre sig gældende: Scaroni, Eetvelt, Christen, Zana, Romo, Soler, Arrieta, Pinarello, Fortunato

-       6. etape: Paestum – Napoli (flad)

Spurt. Milan. Og i managersammenhæng handler etapen mest om, hvor mange ryttere, man skifter for at indkøbe sprintere, som igen skal ud til 7. etape.

Bud på ryttere som kan gøre sig gældende: Milan, Magnier, Groenewegen, Groves, Malucelli, Lund, Vernon, Blikra, Van Uden

-       7. etape: Formia – Blockhaus (bjerg)

D-dag. 245 km i kuperet terræn med mål på stejle Blockhaus. I managersammenhæng er det største spørgsmål, om man skal have dyre Vingegaard (17.5 mio) eller ikke. I skrivende stund forventer jeg at indkøbe danskeren, da klatrehierarkiet ikke er på plads endnu, men meget kan nå at ændre sig inden løbets første store bjergslag.

Bud på ryttere som kan gøre sig gældende: Vingegaard, Pellizzari, Gall, Yates, Ciccone, Arensman, Storer, Hindley, Gee, Kulset

Det konkluderer mit første Giro-preview. Mere følger den kommende uge - følg med på Twitter/X: https://x.com/simkjr