CL Manager R10
Med runde 9 vel I bogen er det nu hurtigt videre til spillets 10ende runde.
For Preview holdet blev det en fornuftig runde, hvor særligt indskiftninger af Hakimi og Gordon på falderebet gav et spring fra plads 26 til plads 16. Da dette er et kort preview vil jeg dog lige bede alle der læser med tage et kig på spillets nummer 1. Nicholai Møller har I en sæson hvor jeg ikke har begået mange fejl formået at skabe et hul på mere end 1.5 millioner til nummer 2 og 2 millioner til nummer 5, det er ganske enkelt uhørt flot spillet!
Men nu til denne runde - Som altid prøver jeg at tage afsæt I rundens største favoritter, men I denne runde er der mange:
Newcastle: 1.14
Inter: 1.25
PSG 1.27
Atletico: 1.40
Real: 1.45
Juve: 1.48
Derudover giver Leverkusen 1.75 og Atalanta 2.10.
Jeg ville overveje at sælge mine Dortmund-spillere der nu står I 3.25, Leverkusen spillere ville jeg I udgangspunktet holde, særligt hvis man er inde på Schick, Grimaldo og/eller de offensive midtbaner Maza og Poku der vel ret beset var uheldige at komme fra Grækenland uden mere output.
Selv skal jeg som de fleste andre sælge Dembele der er ude med skade og Thiaw der har karantæne. Når man kigger på hvem der skal ind I denne runde synes jeg at det er rimeligt at skele til de kommende 1/8-finaler. Selvom vi ikke ved hvem der kommer til at møde hvem endeligt er der allerede en vis viden man kan bruge. Til eksempel mener jeg I udgangspunktet at det er svært at argumentere for at skifte meget mere Newcastle ind da det med garanti bliver for en runde da de møder enten Barca eller Chelsea I næste runde hvilket jeg ikke mener er attraktivt, samme kan siges om PSG. Atletico har 50% chance for at møde Tottenham hvis de går videre, bedømt på formen I PL er det bestemt en overkommelig modstander, og jeg mener derfor at der er et lille plus I bogen til Atleti (og Juve). Samme kan man sige om Inter der har 50% chance for at trække Sporting (HVIS de kan komme forbi Bodø!!!), et match-up hvor jeg mener at Inter vil være endog ganske store favoritter over to kampe, dette gælder også for Real Madrid som jeg allerede er inde på. Leverkusen og Dortmund som ikke er store favoritter I denne runde skal op imod enten Arsenal eller Bayern, hvilket uanset hvad bliver modbydeligt. Jeg tænker derfor ikke at købe ind fra de to hold for nu.
Jeg tager en hurtig gennemgang af alle positioner selvom jeg ikke selv kommer til at skifte alverden:
Målmand:
Synes reelt der er to helt oplagte valg nemlig Sommer og Pope. Oblak kommer tæt derefter da han også som nævnt har mulighed for en god lodtrækning. Det er tæt imellem de tre og jeg ville ikke kunne sige med sikkerhed at den ene er bedre end den anden. Safonov kunne også nævnes, men jeg tror ikke at jeg ville sætte ham ind, da jeg ikke bryder mig om hans mulige lodtrækning (Barca og Chelsea)
Forsvar:
Selvom det holdt hårdt endte PSG med et resultat de kan bruge, derfor ville jeg holde Hakimi og Nuno Mendes uden tøven. Med deres X-faktor mener jeg også at de begge står højt på listen over mulige spillere at hente ind men det vil forventeligt kun være for en runde.
Den næste jeg vil pege på er I mit hoved selvfølgelig Federico DiMarco. Jeg er klar over at Inter bøvlede med det I første kamp og derfor er tvunget frem. Men, jeg forvetner at DiMarco skal starte og når han gør det er han nærmest garant for offensivt output. 15 assist og 5 mål I 24 Serie A kampe I denne sæson! I de seneste 5 serie A kampe er det blevet til 8(!!!!) assist og 1 scoring. Kombinerer man dette med en pris på godt 4 millioner og en potentielt god lodtrækning er han for mig den klart bedste indskifter I forsvaret. Han er I talene stund kun indskiftet af 37 managers, men det tænker jeg kommer til at stige.
Som et alternativ til dem jeg har nævnt er Newcastles forsvar relevant Hall har jeg og beholder. Derudover er det særligt Dan Burn og Trippier der måske endda er på straffe, og lad os da kort dvæle ved den. I den første kamp endte Trippier og Gordon I lidt af et skænderi angiveligt fordi Trippier mente at han skulle have sparket straffet, med en 4 måls føring er der en teoretisk mulighed for at Gordon vil være mere "large" I denne runde, og så kan der komme en forsvarsscoring. Jeg sætter derfor Trippier et mulehår foran store Dan Burn.
Skal jeg nævne en til er det Hancko som man kan se om starter for Atleti.
Midtbanen:
Som I første runde mener jeg virkelig at midtbanen er en tynd kop the, og jeg har endda plads til at gøre Thiaw til en midtbane, men jeg har svært ved at argumentere for det. I første runde gik jeg I en bue udenom Vitinha og Zielinski. Det ene var fornuftigt det andet var heldigt. Vitinha to straffet for PSG og brændte, har han stadig den tjans er han selvfølgelig spændende. Jeg sidder dog med McKennie og Yildiz der virkelig skal ud og angribe (og sikkert stadig ryger ud) og Güler. Det er de tre jeg helst vil have. HVis jeg skal nævne andre for en runde er Poku måske den mest spændende I kraft af sin lave pris og store offensive potentiale. I morgen har vi forventeligt også info om Inters opstilling og der kan måske gemme sig en joker, men jeg tvivler. Ellers kan jeg nævne Noa Lang der lavede 2 mål I den første imod Juve, jeg tror dog ikke umiddelbart at det bliver voldsomt meget de satser fremad Gala, men han er da en fræk differential.
Angreb:
Så har vi balladen: Schick, Balogun og Doue dystede alle tre om den mindst sandsynlige to-målsskytte senest, og er dermed alle tre kandidater igen. Særligt Doue og Schick der nu er hjemme og store favoritter må siges at have potentiale. Jeg vil gerne nævne en Inter-angriber, og jeg tror det er Thuram og Pio Esposito der starter. Pio Esposito er måske en my farligere end med 0.77xG/90 imod Thurams 0.58, men den er tæt. Schick har til sammenligning 0.71 og Doue 0.57. I Ateltico ligger Sørloth med 0.51 og Alvarez med 0.40. Jeg hælder PT til at Pio Esposito er rundens bedste indskifter som angriber.
Med ovenstående sagt er der en ting jeg kommer til at holde øje med Anthony Gordon trænede ikke med I dag, og der er snak en smule rotation hos Newcastle, de rygter skal jeg holde øje med I morgen og spiller han ikke fra start kan det ende med at give plads til yderligere en af de ovenstående.
Så PT hedder det for mig:
Ud: Thiaw og Dembele
Ind: DiMarco og Esposito