Champions Manager - Runde 3!
Opdatering:
Dro Fernandez startplads synes jeg er temmelig spændende og jeg foretrækker at få ham ind over Mastantuono. Chelseas startopstilling er desværre fortsat meget usikker og meget tyder på at Reece får et hvil derfor tager jeg ham ud og erstatter ham med Cuccurella der bør have venstrebacken. Neto bør stadig starte, men der er en rotationsfare der gør at jeg istedet vælger at holde Güler. Dimarco står hos Inter Xtra til bænk og jeg erstatter ham med Augusto der spiller den fremskudte venstre back. for at få kabalen til at gå op tager jeg keeperen fra Bilbao ind over Galatasarays - jeg foretrækker stadig Galas men der bliver præcis ikke råd til ham. Slutteligt tager jeg den transfer jeg overvejede i går og tager Ketelaere ind for Kudus.
Kaptajn bliver Kane
Runde 2 var meget vellykket for preview mandskabet - 7 mål af de tre angribere og dertil 3 clean sheets af de fire defensive spillere og asssist fra Bastoni og Arda gav en samlet vækst på 2.4 millioner og et godt spring fremad.
Nu står en ny runde for døren og det faktum at Pafos møder Kairat Almaty gør at det er noget sværere at finde de helt oplagte 5-0 kampe. Jeg vil starte med hvilke spillere jeg vælger at sælge og hvorfor for så derefter at forsøge at fylde holdkortet op igen.
Lad mig starte med den første og mest kontroversielle beslutning jeg har truffet forud for denne runde. Jeg siger farvel til Mbappe. De der læste med i den første blog ved at min taktik er at jagte de mange mål og de store sejre - det har Mbappe virkelig leveret på, så hvorfor sælge? Sagen er den at Real har to svære CL kampe nu først tager man imod Juve. Juve tabte godt nok i Como i weekenden men var indtil da ubesejret i de første 6 kampe. Dertil kommer at der er El Classico i weekenden, skulle Reak derfor føre med 2 efter 70 minutter er der stor sandsynlighed for at Mbappe bliver sparet. Sidste punkt i beslutningen er næste runde i CL hvor Mbappe skal til Anfield måske den på papiret sværeste kamp for Real. Derfor tager jeg konsekvensen nu og smider Mbappe vel vidende at det kan give bagslag.
Alle mine tanker ovenfor om Mbappe kan jeg gentage om Arda som jeg også vælger at smide.
Dertil kommer de to billige Atalanta-spillere der kom ind for at muliggøre den stærke offensiv - nu står de begge til bænk og ryger derfor ud.
Min værste hovedpine er nok Kudus - udekampen imod Monaco er på papiret svær man er dog svage favoritter men kampen efter er man hjemme imod FCK hvor jeg umiddelbart ser at man er meget store favoritter.
Rulli fra Marseille ryger ud fra målet da jeg mener at der er bedre bud til den relativt lave pris.
Det betyder at jeg giver sikkert genvalg til Bastoni, DiMarco, Lautaro der alle møder Gilloise der senest tabte 4-0 hjemme til Newcastle. Det ligner guf for et velkørende Inter-hold. Jeg anbefaler alle tre hvis man ikke har dem. Der er også genvalg til Kane der er helt ustyrlig og til Mastantuono fordi jeg synes han er mere en enabler til 3.1 og fint kan leve med 60-70.000 i afkast.
Hvem skal så ind. Rundens største favoritter hedder: Barca og Bayern 1.20, Chelsea 1.25, Bilbao 1.30 og dernæst Atalanta, Real, Gala, Newcastle og Arsenal. Det er udelukkende de klubber jeg overvejer fra.
Den vigtigste plads er den tredje angriber jeg synes reelt der er tre mulige valg: Osimhen der er talisman i Gala med straffet, Rashford der forventes at starte på 9eren for Barca (her kender vi lineup) og Krstovic der har været skarp for Atalanta. Med en hjemmekamp imod Bodø der er bedst på eget kunstgræs vælger jeg Osimhen som min tredje angriber.
På midtbanen starter jeg i Barca - Fermin Lopez ligger med ca samme xG og xA som Rashford men som midtbanespiller - starter han som ventet på Raphinhas plads tager jeg ham ind.
Også i blandt de store favoritter er Chelsea hjemme imod Ajax - her kan jeg se at mange vælger at se imod purunge Tyrique George som midtbanevalget - det tror jeg er fordi han senest startede på toppen og UEFA spår en gentagelse. Jeg følger Chelsea tættest af alle hold og jeg bliver meget overrasket hvis ikke Guiu starter på toppen efter overbevisende indhop to kampe i træk. Enzo har straffet hvis han spiller - men han var end ikke i truppen i weekenden, skulle der komme meldinger om at han starter er han dog meget aktuel. Den spiller jeg ender med fra Chelsea er Pedro Neto der leverede både mål og assist i weekenden fra fløjen med Palmer, Pedro og evt. Enzo ude er jeg heller ikke overrasket hvis han sparker straffe - så han kommer ind som nummer 2.
I forsvaret starter jeg også med at kigge til Chelsea. Ajax har til nu en målscore på 0-6 og nu skal man til Stamford Bridge - det bliver en svær opgave. Endnu en spiller der som Neto havde både mål og assist i weekenden er Reece James. Spørgsmålet er som altid med ham om han spiller. Chelsea havde den tidlige kamp lørdag og spiller i denne runde onsdag hvilket giver god mulighed for at restituere. Dertil kommer at Maresca ynder at sætte Reece James op på midtbanen evt. sammen med Caicedo nu hvor Enzo er ude og Lavia ikke kan spille så mange minutter ad gangen. Med en hjemmekamp imod Sunderland i weekenden tror jeg at James starter denne kamp og han bliver derfor mig valg. Cuccurella er også en oplagt mulighed - det er værd at bemærke at Chelsea har Qarabag i næste kamp hvor både Neto og James må kunne beholdes - Chelsea tabte i Bayern og skal derfor have så mange point som muligt nu her.
På mål er der to muligheder jeg overvejer Gala keeperen og Bilbao keeperen. Jeg stoler desværre ikke helt på Bilbao og derfor bliver det Galas keeper Cekir der glider ind.
Skulle jeg smide Kudus hvilket jeg for nu ikke gør ville min favoritspiller at få ind være Ketelaere som har en evne til at levere kampe med enorm vækst - det går dog ikke op med prisen og jeg vælger derfor at lade Kudus stå og have ham klar til en kamp imod FCK i næste runde.
Jeg kommer til at genbesøge ovenstående som vi får mere information og særligt Barcas opstilling vil give basis for en sidste opdatering - jeg tweeter omkring evt. ændringer.
