Champions Manager 2025-2026: Runde 6

Runde 5 blev en underlig en af slagsen. Normalt ville man med en kaptajn der blanker og en anden mulig kaptajn der leverer 4 mål rykke baglæns - men i kraft af en fin Guirassy-præstation, McTominay og en solid Napoli defensiv rykkede preview mandakabet op som en foreløbig nummer 9. Jeg er heldig nok til at have et andet hold også der PT topper stillingen. Men der er lang vej hjem.

Denne runde er ret interessant fordi den byder på muligheder for at gå den slagne vej eller differentiere sig hvis man er kommet lidt bagud - jeg vil prøve at gå frem position for position og nævne dem jeg har i tankerne.


Målmand:
På kassen er den oplagte indskifter forventeligt
M. D. Gregorio, JUV, der hjemme tager imod lilleputten fra Pafos. Til 4.1 er han også et value køb og min klare anbefaling til runden. Lidt samme historie kan man nævne om Dortmund og Kobel til 4.3 er også solidt. Jeg mener ikke det er på målmandsposten at man kan differentiere sig voldsomt, dog vælger jeg selv at holde fast i min Napoli keeper det gør jeg fordi det var planen allerede fra sidste runde og fordi man møder et Benfica hold der kun er på 4 scoringer i CL - 3 færre end Bodø og samme antal som Pafos.


Forsvar:
Oppe i forsvaret begynder der at komme muligheder. Selv holder jeg igen fast i Di Lorenzo fra Napoli - men der er klart flere veje at gå for de resterende pladser. Dortmund og Juve er igen de oplagte steder at starte. 

Hos Dortmund ser det ud til at Bensebaini er tilbage i truppen - det forventer jeg betyder at han overtager straffet fra Guirassy - hvilket sænker Guirassys appel og øger Bensebainis. 4.4 tænker jeg dog umiddelbart er præcis en tand for dyrt for en spiller der ikke kan holdes i næste runde ude imod Spurs - men et oplagt sats for en runde. Samme kan man sige om Daniel Svensson - allerede epp tavlen i CL - ligger på den offensive back og til 3.6 - det føles som en god mand at få ind, han kan dog blive roteret. Jeg ender derfor selv med value-spilleren fra Dortmund og vel den sikre vej - Aaron Anselmino til 2.2. En forsvarsspiller fra Argentina der er lejet ud fra Chelsea og er ved at etablere sig - han er farlig på hovedet og kan sparke udefra - men mest af alt er han købt til at være billig og holde rent mål. 

I Juve er det nok Kalulu som er det sikreste valg - men her mener jeg at Cambiasso bør starte på wingbacken bagved Yildiz og det kan der være point i så han prioriterer jeg højest.

Skal man jagte ville jeg overveje Barca allerede her - Barca scorede 5 i weekenden og Frankfurt indkasserede 6 - det stinker af et målrigt opgør og en spiller som Kounde kan meget vel være med i mål og assist. Dog spiller Barca med høj bagkæde og høj risiko så det er et valg på X-faktor.

Midtbane:

Oppe på midtbanen kan vi starte med at få det mest oplagte valg ud af verden. Kenan Yildiz er Juventus i denne sæson og han virker enormt velspillende - hjemme imod Pafos er han nærmest et must. Tror man på at Juve moser Pafos kan man sågar overveje Conceicao til under 4 mill også - men Juve har ikke most mange i år så jeg tror man gør klogt i at stoppe ved Yildiz. 

Det næste meget oplagte valg er på value og X-faktor. Kender man ikke Lennart Karl endnu kommer man til det. Kæmpe Bayern talent der forventes at starte på 10eren hjemme imod Sporting - Sporting er faktisk hæderligt kørende i CL, men hjemme kan Bayern mose de fleste og Karl har en god evne til at dukke op i feltet og sætte den ind. Til 3.0 er han rundes value køb. 

Lad det være sagt her - Merino er en hovedpine for mig - starter han som 9er er han et must, men efter mange kampe og resultater der ikke helt spiller i ligaen tror jeg virkelig Arteta overvejer om man ikke bør rotere Merino og prøve at få gang i Gyokeres - det kommer jeg til at følge tæt. Spiller han ikke er Julian Brandt måske den mest oplagte spiller til en runde. 

Der er dog en spiller som jeg har kig på og som jeg tror kan levere 200.000 i vækst i denne runde og det er Xavi Simons. En gudsbenådet fodboldspiller med stort output i sidste sæson. Han kom endelig igang i weekenden med mål og assist og hjemme imod Slavis Prag tror jeg meget på mere fra ham. Prisen på 5.7 er dog lige den højeste - men klart en spiller man kan differentiere sig med. 

Angreb:

I angrebet er det tid til en beslutning synes jeg - når man som jeg har både Erling og Mbappe der møder hinanden må man vælge side - de kan selvfølgelig nemt begge ende som dobbelte målscorere - men det er ikke en god kamp for nogen af dem. Havde der været mange gode matchups havde jeg nok faktisk flået dem begge ud. Real Madrid er spinkle favoritter pga af hjemmebanen og Mbappe har allerede scoret 9 mål - derfor hælder jeg pt. Til at sælge Erling og holde Mbappe. Guirassy er selvskrevet til at blive på banen og er en mulig kaptajn - jeg bryder mig dog ikke om tanken om en kaptajn der ikke tager straffe og derfor er min indskiftning for Erling nok også den mest "sikre" til runden - ind kommer Harry Kane der jo nærmest er garant for mål på hjemmebane. Jeg har ham som rundens bedste kaptajn og det er også den vej jeg hælder i skrivende stund. 

Vil man satse er nøgleordet igen Barcelona, Yamal, Raphinha, Lewa, Ferran kan alle score to mål - mit problem er jeg ikke aner hvem af dem der scorer. Jeg er ret sikker på at Guirassy er mest likely fra Dortmund, Mbappe fra Real og Kane fra Bayern. Samme kan siges om Erling men jeg ved ikke hvem jeg skal tro på fra Barca. 

Vil man spare er El Kaabi fra Olympiakos i målform og man kan se om han starter - HUSK meget tidligt kickoff 16:30.

Mit hold er PT som følger men med spørgsmålstegn på Merino. Lave transfers i CL øjemed men jeg tror det er den rette strategi. 

OPDATERING:
Tre ændringer: Mbappe rygtes ude og derfor holder jeg Håland. Merino frygter jeg får en plads på bænken så Kudus glider ind og slutteligt rygtes Fermin Lopez af starte og han glider ind for McTominay.